Et dårligt forhold og en far der drikker …

Kære BørneTelefonen.

Det er ikke første gang jeg skriver til jer, men det er en af de få gange, hvor jeg faktisk skriver.

Jeg er en sky og genert 18-årig pige, når det omhandler at snakke om mine problemer.

Jeg har prøvet at snakke om problemerne sammen med nogle af de få veninder jeg har, men jeg føler bare ikke jeg får udtrykt de følelser jeg holder inde ordentligt nok.

Så nu springer jeg bare ud i det;

Min far har drukket i over 30 år og jeg har altid været vant til at se ham drikke. Han har førhen prøvet at stoppe med at drikke, hvor han så er faldet i igen op til flere gange. Det sidste stykke tid har det været alt for hårdt.

Min far er ubehagelig at være omkring, han er manipulerende, selvisk og en løgner.

For noget tid siden havde han haft den idé om at bilde folk ind at han havde knoglemarvskræft og skulle dø inden for nogle få år, hvilket ødelagde mit fokus fra skolen. Jeg fandt så ud af det var en løgn, og vi snakkede derefter ikke i flere uger, men vi fandt alligevel ud af det.. for jeg ved jo han er syg.

For ikke så længe siden havde han løjet om at have skåret sine sener over i hånden, hvilket også var en løgn og bare for opmærksomhed, hvilket jeg blev rigtig sur over, men igen.. jeg ved jo han er syg.

Han er en idiot over for min mor og tilsviner hende stortset hver dag. De har altid problemer og de skændes altid,

jeg bliver altid ked af det, men viser det aldrig. Det er blevet en vane for mig, og jeg har derfor lært at smide en facade på.

Jeg er for lidt over 3 uger siden kommet ud af et toxic forhold, hvor manden ikke behandlede mig godt. Han har efterfølgende tilsvinet mig og hele min familie, ønsket os alle døde og sagt han håber jeg dør af kræft.

Han har brugt personlige ting mod mig, som f.eks. at han godt kunne forstå jeg var blevet slået i mit tidligere forhold, fuck min døde og mega højtelsket mormor, fuck min mors kræft sygdom og min fars stor drikkeri og meget mere. Han kontakter mig tit, og det rammer hårdt hver gang.

Jeg slog op med ham og har ingen følelser for ham længere, men han finder altid en måde at kontakte mig på. Til gengæld har jeg prøvet at ligge tingene til side, men min far blander sig. Han siger han håber inderligt at min eks og jeg finder sammen igen, hvilket jeg som barnet og personen der har været i dette forhold, ikke synes han har ret til at sige, da han ved hvor frygteligt jeg har haft det, men dog ikke i detaljer.

Jeg har prøvet at distraheret mig selv ved at have haft nogle gamle kammerater hjemme, og 2 gange har 2 af mine kammerater overnattet hjemme ved mig, bare så vi kunne hygge os og se en film.

Min far er stiktosset over det og mener det ikke er normalt at drenge sover hjemme ved mig. Han har rent ud sagt forbydet mig i at tage folk med hjem.

Min mor er dog 100% på min side.

Jeg føler at han blander sig for meget i mit liv nogle gange, uden overhovedet at spørge hvordan jeg har det. Jeg synes det er frygteligt, da det er grundet min fars alkoholproblem at jeg ikke er så tæt med ham.

Jeg vil bare gerne have en helt normal familie far, der støtter op om mig og mine valg, en der kan sige at det er okay at lave fejl og så bare snakke med mig, men jeg føler ikke jeg kan få det jeg ønsker.

Forleden var jeg ude på sygehuset med min mor og far, ang. hans drikkeri. De fortalte ham at hvis han ikke stopper nu, så dør han. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, for jeg ved at jeg ikke kan hjælpe min far, og han kun er den eneste der kan hjælpe ham selv.

Det var lægen der henviste mig til at snakke ud omkring mine problemer inde på en af siderne på nettet for børn, hvis forældre drikker m.m.

Derfor skriver jeg til jer, for livet er bare så hårdt.