Ensom, men søger også ensomheden
Hej,
jeg er en ung pige på 16 år. Jeg har en hård fortid, hvor jeg bl.a. Er blevet fravalgt af min far, og af min tideligere kæreste. Jeg har ingen kontakt med min mors side af familien, og dem på min fars side drikker rigtig meget. Min far plejede at være alkoholiker, men han fik et hjertestop, og har nu været “ren” i 3 år.
jeg sidder her nu tilbage i livet, jeg ved hverken hvem eller hvor jeg står. Jeg føler mig forfærdelig ensom, men på den anden side der søger jeg også ensomheden. Efter min Eks. Har jeg prøvet at lukke folk ind. Men det gør det svært for mig, så jeg smider dem ud igen, så snart de vil mødes og sådan.
Jeg har 1 veninde. Resten har jeg sorteret fra. Jeg føler at folk kigger ned på mig, men jeg kan ikke finde ud af om det er mig der er sindssyg, eller om jeg har ret, for ingen af dem vil mig. Jeg kan ikke finde ud af om jeg er glad for det eller ej.
Jeg kan lide at være alene. Og jeg sidder for det meste inde på lit værelse i mørke. Jeg føler mig utrolig tom. Jeg tror ikke jeg som sådan ‘føler’ noget. Jeg er bange for at lukke folk ind. Jeg bliver træt af folk der skriver til mig konstant.
Jeg kan begynde at græde, da jeg føler at alle skriver og vil mødes. Også selvom jeg ikke svarer, så gentager de deres “Hej” hver 10. Sekund! Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre? Jeg sidder nogen gange, og ubevidst gennemtænker en måde jeg kunne dø på?
Har aldrig prøvet at prøve på at dræbe mig selv. Og det ville jeg non aldrig kunne. Men tanken skræmmer mig. Jeg ved ikke hvem jeg er… Jeg er begyndt at feste meget, og drikke…
Føler at mine ‘problemer’ forsvinder imellemtiden… Jeg er så forvirret…