Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det gør ondt fordi jeg elsker hende

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Tak fordi du skriver ind og fortæller din historie. Det er bestemt ikke alle, der tør det. Du virker til at være en rigtig stærk pige, det skal du vide.

Jeg ved fra andre unge, at det er rigtig svært at håndtere, når en forælder drikker. Det kan være svært, at opføre sig som man plejer. Og man kan blive utryg, fordi man aldrig helt ved, hvornår forælderen skifter humør. Du er ikke alene om at føle alle de ting, du beskriver. Og som du selv skriver, så kan det være en rigtig god idé at finde nogen at snakke med, som kan forstå dig. 

Jeg vil derfor foreslå dig at gå ind på http://hope.dk/ung. Man kan ringe og skrive helt anonymt, men de arrangerer også ungegrupper i hele landet for unge, der alle har forældre som drikker. 

Det virker til, du rigtig gerne vil hjælpe din mor. Det er normalt, at børn gerne vil se, deres forældre have det godt. Men du må også passe på dig selv. Jeg håber derfor, du vil kontakte hope/ung, så du kan få noget støtte. Og som du også selv skriver, så er det heller ikke din oplevelse, at det ændre noget, at konfrontere din mor med hendes alkoholmisbrug. Måske er hun fornægtende omkring det og mener ikke, det er et problem. Det er helt almindeligt, at folk med et misbrug har svært ved at erkende det. 

Din mor kan godt få hjælp. Og mange der søger hjælp, klarer at komme ud af misbruget. Men din mor skal selv være parat. Og det kan du desværre ikke hjælpe hende med at blive. Men du kan opfordre hende til at søge hjælp. Hjælpen kan hun få af kommunen. 

Du nævner, at din søster er god til at konfrontere din mor. Kan du og din søster støtte hinanden i det her?  Måske ville din søster også være glad for at kende til hope.dk.

Til sidst vil jeg spørge, om der er nogle voksne i din omgangskreds, som du stoler på og tør snakke med? Det kan nemlig være en god idé at finde støtte hos andre,når man skal håndtere noget svært. Jeg forestiller mig, at du taler med din far om, hvordan din mor har det. Men måske er det også lidt svært, nu hvor de er skilt. Derfor kan du overveje, om der er et andet familiemedlem, en sød lærer, en venindes mor eller måske en helt fjerde, som du har lyst til at dele det her med. 

Hvis du har brug for at snakke mere, er du altid velkommen til at ringe ind på 116111.

Alt det bedste fra BørneTelefonen

 

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat