Kære du,
Tak for dine breve! Du skal på ingen måde undskylde for din måde at skrive på.. Det giver et rigtig godt indtryk af, hvordan du har det og det er jo lige præcis meningen med BørneBrevkassen; at man skal kunne skrive og fortælle, hvordan man har det..
Jeg kan godt forstå, at du oplever at dit liv lige nu er kaos.. Når man er 13 år er man i en blanding af barn og ung, men man har stadig brug for, at der er voksne omkring én, som tager ansvaret i mange situationer. Det lyder ikke til, at der er en sådan voksen hjemme hos dig i øjeblikket, og så kan ens liv komme til at virke meget kaotisk..
Når du fortæller om din mors situation og hvordan du måtte lyve overfor din far, synes jeg, det lyder til at du bliver inddraget i nogle problemstillinger, som du ikke burde være en del af. Men når du nu er blevet inddraget i det, så tror jeg, det er vigtigt, at du også får hjælp til at få sat ord på dine tanker, bekymringer og ikke mindst italesat hvis du har nogle drømme til, hvordan det kan blive anderledes..
Samtidig beskriver du, at din mor tager stoffer, og at du oplever at både din far og din lærer er ligeglade med dig.. Det er rigtig ærgerligt, at de alle tre reagerer på en måde, hvor du ikke føler dig hørt eller støttet. Jeg tænker, om der mon er en anden voksen, du vil kunne tale med – en anden i familien eller en anden lærer eller pædagog, som du har tillid til? En voksen som kunne hjælpe dig med at komme ud af denne situation, som lyder rigtig svær for dig..
Du fortæller, at Børnefamiliecenteret kender til jeres familie.. Har du mon fået et navn og telefonnummer på én, som du kan kontakte, når du synes at der er brug for det?
Når du fortæller, hvordan du selv reagerer med at skære i dig selv og hamre hovedet ind i en mur, tænker jeg, at det er vigtigt at du får hjælp til at klare de udfordringer, der lige nu er i jeres familier, men også at du får hjælp til at komme af med dine frustrationer på en anden måde end ved at gøre selvskade. Nogen gange bliver vi så frustrerede, vrede eller kede af det at vi ikke kan være i vores egen krop. Hvor det ikke er nok at græde.. Og så er der nogen som bruger det at gøre skade på sig selv, som en løsning til at få afløb for frustrationerne.. Hvis man oplever at man har reageret på den måde flere gange, vil det være rigtig godt at få hjælp til at finde nye måder at afreagere på.
Jeg kan godt forstå, at du synes det hele kan se lidt håbløst ud.. Men når jeg læser de sidste linier i dit brev, synes jeg din seje viljestyrke skinner igennem! For du vælger jo at skrive til BørneBrevkassen i stedet for at gøre skade på dig selv. Samtidig tænker jeg også, at du drager omsorg for dig selv, ved at prøve at få hjælp til at komme videre med disse problemstillinger. Og det er nogle rigtig vigtige evner at have – at kunne bede om hjælp og at kunne passe på sig selv og drage omsorg for sig selv.
Hvis der ikke er en voksen i din nære omgangskreds, som du tænker kan hjælpe dig, så vil jeg foreslå dig at læse om Børns Vilkårs Bisidderkorps her >> og prøve at kontakte dem. De kan hjælpe dig til at kontakte for eksempel din sagsbehandler på kommunen, så I har mulighed for at undersøge, hvad der er af hjælp at få i din situation. Jeg kan desværre ikke fortælle dig her, hvad der er muligheder for at få hjælp eller finde på alternativer, da det er forskelligt fra kommune til kommune..
Det er rigtig vigtigt for mig at sige, at du reagerer fuldstændig normalt på en meget unormal situation! Det er altså ikke dig der er noget galt med, eller dig der er ved at blive skør! Det er de omkringliggende situationer, der ikke er som de skal være i dit liv lige nu. Og så kan man dels føle sig meget ensom og samtidig meget udenfor. Og dermed har du også din logiske forklaring på det hele. Du er kommet i nogle udfordringer og problemstillinger, som er langt over en 13-årigs livserfaring, og derfor tror jeg, du reagerer, som du gør.
Hvis du har lyst til at tale lidt med en rådgiver først, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen 116 111 og tale med rådgiverne dér.
Jeg håber, at du snart kan falde i søvn uden at være ked af det!
Bedste hilsner fra
BørneTelefonen
