Brev

At tilgive det utilgivelige

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år.

Tak for dit brev. Det lyder bestemt ikke rart, at dine tidligere oplevelser med din mor dagligt vender tilbage til dig, og jeg kan sagtens forstå, at du har behov for at dele det her dilemma med nogen. Selvom der ikke er ingen andre end dig, der kan tage en beslutning om, hvorvidt du skal tilgive din mor, vil jeg alligevel forsøge at hjælpe dig så godt jeg kan.

Selvom du ikke skriver så meget om, hvad der sker i dit liv lige nu, så fornemmer jeg i dit brev, at du er en stærk og sej pige, som har klaret/klarer sig rigtig godt, selvom det især har været svært for dig da du var yngre. Du skriver, at du somme tider har brug for støtte, og det kan jeg sagtens forstå. Man vokser ikke nødvendigvis fra behovet for andre menneskers omsorg og støtte – og det selvom man er god til at give det til sig selv.

I den forbindelse bliver jeg lidt nysgerrig på, om der mon er nogle der har hjulpet dig igennem det hele, som du stadig snakker med og er tryg ved? Din far? En lærer? En i familien, bror eller søster måske? Eller en rigtig god veninde? Hvis du har en omkring dig, som kender dig og din historie rigtig godt, vil jeg foreslå at du snakker med ham/hende om hvordan du har det. Man må gerne bede om hjælp, selvom man er 18 år og har klaret sig selv fint indtil nu.

Selvom det kun er dig der kan tage beslutningen om, hvorvidt du skal tilgive din mor, kan det være at nogle af dem tæt på dig, har nogle interessante tanker og synspunkter, som du måske ikke selv har tænkt på? Eller at de bare gerne vil sidde og lytte til dig – det at man bare for lov at snakke kan nemlig også gøre, at man selv “bliver klogere” på sit problem.

Det er meget svært for mig at svare helt konkret på spørgsmålet om, hvorvidt du skal tilgive din mor eller ej, så i stedet vil jeg forsøge at give dig nogle forslag til, hvad du kan gøre, for selv at finde svaret. Jeg fornemmer nemlig i dit brev, at det her handler rigtig meget om dig selv, altså om, om du er klar, og om du kan og vil give slip på alt det dårlige der er sket mellem Jer.

Det er et rigtig stort spørgsmål at stå med som 18-årig, og jeg tænker i den forbindelse om du mon har fået noget professionel hjælp? Om du mon tidligere har talt med en psykolog om de her grimme oplevelser du har haft? Hvis ikke kunne det være et forslag – ved at tale med en psykolog kan du måske få de daglige flashbacks på afstand, og måske tale med ham/hende om, hvem du er, og hvad du vil? Og tale om, hvad du kan gøre for at få fred i dig selv, og måske også med din mor?

Måske tilbyder din kommune gratis psykologhjælp? Det kan du tjekke på psykiatrifonden.

At tale med en psykolog kan være et rigtig stort skridt, og måske endda en smule uoverskueligt. Derfor vil jeg foreslå, at du tager fat i en du har tæt på dig (som jeg skrev tidligere), sådan at han/hun kan hjælpe dig og støtte dig, hvis du skal igang med den proces.

Det kan også være, at du kunne få noget godt ud af at tale med nogen som ved en masse om at vokse op i familier med alkoholmisbrug? Måske du allerede kender til rådgivningen TUBA?  Tuba er en rådgivning, hvor du kan få rådgivning anonymt og gratis ved at chatte med en rådgiver eller deltage i en gruppechat. Du kan også skrive til brevkassen eller Ung-til-ung forummet. Tuba har lokal afdelinger over hele landet, hvor de holder drop-in møder, som er en slags foredag, man kan komme til uden tilmelding.

Som jeg har skrevet tidligere i brevet, så fornemmer jeg, at det her handler rigtig meget om dig selv, og det er super godt! Det er rigtig godt, at du tænker på dig selv og på hvad du vil, i stedet for at tænke på, hvad din mor f.eks. vil. I den forbindelse tænker jeg faktisk, at du måske kunne tale med din mor (eller skrive hende et brev), hvor du fortæller hende, hvordan du har det, og hvilke tanker det er du gør dig, og hvor meget det egentlig fylder i dit liv?

Lige nu handler det nemlig ikke om din mors behov for at være en god og kærlig mor, men snarere om dit behov – hvad har DU brug for? Måske du selv finder ud af det, hvis du skriver sådan et brev? Der er ingen der siger, at du skal sende brevet til din mor, hvis du ikke er klar til det endnu. Men måske det kan hjælpe dig, at skrive det alligevel?

Det, at du har skrevet et så fint brev herind til BørneTelefonen viser, at du er en stærk pige, og den styrke skal du forsøge at tage med dig, uanset hvad du beslutter dig for at gøre. Jeg tror på, at du kan tage en god beslutning, hvis du tager dig tiden til at mærke efter i dig selv.

Du er velkommen til at skrive ind igen, eller at chatte, ringe eller sms-e til BørneTelefonen på 116111, hvis du får et behov for at tale med en rådgiver. Jeg håber du kan bruge nogle af mine forslag.

Kærlig hilsen BørneTelefonen.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

sådan taler du med en voksen om det der er svært

Det kan være svært at vide, hvordan man skal starte snakken?

Måske du bekymrer dig om, at de bliver sure? Det kan være du er bange, eller føler du dig misforstået?

Vi har her samlet nogle gode råd til, hvordan du kan tale med en voksen.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat