Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

alkohol

hej

jeg har det rigtig svært nogle gange fordi min mor er alkoholiker

og jeg har ikke set hende i 3 år, og jeg er bange for hvordan hun har det,

hvad skal jeg gøre?

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige 13 år.

Tak for dit brev. Hvor er jeg glad for at du har haft mod til at skrive herind.

Jeg kan godt forstå, at du bekymrer dig for, hvordan din mor har det. Vi taler med mange børn og unge på BørneTelefonen, som er bekymrerede over, at deres forældre drikker for meget. Jeg fortæller dig det, fordi jeg tænker, det kan være rart at vide, at man ikke er helt alene med ens bekymringer.

Der er også mange børn, der føler, at det er deres skyld, at deres forældre drikker. De kan også føle, at det er deres skyld, hvis deres forældre bliver vrede eller kede af det, når de har drukket for meget. Men det er aldrig barnets skyld og det er aldrig barnets ansvar. Det er de voksnes.

Du skriver ikke i dit brev, hvorfor du ikke har set din mor i 3 år. Er det fordi du ikke vil/må se hende? Er det fordi hun bor et andet sted end, hvor du bor? Uanset hvilken grund det er, kan jeg forestille mig, at det hænger sammen med hendes alkoholmisbrug.

Jeg bliver nysgerrig på, om du så bor med din far, hos noget andet familie eller et helt tredje sted? Uanset hvor du bor, håber jeg at du har nogen, der sørger for at du får omsorg og bliver passet på. Det har du nemlig ret til.

Er det mon sådan, at nogen af dem nær dig ved, at du går rundt og er bange for, hvordan din mor har det? Hvis ikke, kunne det måske være rart for dig at snakke med en, du er tryg ved, om hvordan, du har det. Sådan så du ikke skal gå og være bekymret helt alene? Det kunne fx. være far, en bedsteforælder eller din klasselærer.

Det kan også være, at du godt kunne tænke dig at se din mor, men ikke ved om du kan komme til det? Du er meget velkommen til at ringe eller SMS’e til BørneTelefonen på 116 111 og snakke lidt mere om, din bekymring for din mor og dine tanker om det hele. Så kan vi sammen finde ud af, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

Til slut vil jeg foreslå dig at ringe til TUBA . De er gode at tale med om forældre og alkohol – og de har hjulpet mange!

De bedste hilsner
Børnetelefonen

 

Drikker din mor eller far for meget? Få flere gode råd her

Det er svært at leve med en forælder, der drikker for meget. Det kan føles som om, de slet ikke er sig selv. Alkoholen kan også gøre, at du ikke føler dig tryg og du kan måske føle, at din mor eller far vælger at drikke fremfor at passe på sig selv og sin familie.

Måske har du tanker som: Jeg tror mine forældre har et alkoholmisbrug! Min mor er alkoholiker, hvad kan jeg gøre? Min far drikker i smug, hvem skal jeg sige det til? Jeg kan ikke stole på min far, for jeg ved ikke hvornår han drikker sig fuld. Når min mor er ædru elsker jeg hende, men når hun er fuld, så er hun en helt anden person.

Hvis der er alkoholproblemer i din familie, er det vigtigt, at du ikke går alene med det. Her på siden kan du finde gode råd til, hvordan du får hjælp til at tale om det – og hvem du kan tale med det om. Du kan også læse andre børns breve og BørneTelefonens svar.

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.
Stem

Forældre og alkohol

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat