Kære pige på 11 år
Du skriver, at din far drikker øl, og har gjort det siden du var to. Er det mon noget han gør hver dag, eller får han en øl til maden engang imellem, måske når der er gæster på besøg? Hvis det kun sker en gang imellem, og hvis han ikke drikker særlig mange øl, så behøver det ikke at være noget, du skal være bekymret for.
Jeg kan se, at du tænker, at din far nok drikker for mange øller. Når du er bange for, om din far drikker for mange øl, kunne du måske tale med din mor om din bekymring, hvis I har et godt forhold? Ellers kan du måske tale med din far?
Måske føles det svært at skulle tale om med din mor eller far? Så kan det være en idé at skrive det i et brev eller en besked, så din mor og far ved, hvad du snakker om.
Så kan din mor (og far) lytte til dig, og snakke med dig om, de tanker du går med. Du er også meget velkommen til at vise din mor eller far dit brev og mit svar.
Måske har du ikke en mor eller far, som du snakker så meget med om svære ting. Så kan du måske bruge en anden voksen?
Det kan være, at du har en anden voksen i familien, som du kunne snakke med? En mormor? En faster?
Det kunne være, at det ville hjælpe, så du ikke skal gå at være bekymret helt alene?
Du kan også læse vores gode råd om, hvad man kan gøre, hvis man synes ens forældre drikker for meget. Du finder det her: Alkohol i familien
Du kan også ringe til TUBA . De er gode at tale med om forældre og alkohol – og har hjulpet mange!
Jeg håber, at du kan bruge mit svar – husk at du også altid er velkommen til at ringe eller skrive igen til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at snakke mere med os.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen