Kære pige på 13 år.
Mange tak for dit brev til BørneBrevkassen. Jeg kan godt forstå, at du beder om hjælp, for det, du har oplevet, er slet ikke okay, og det lyder meget voldsomt. Jeg vil gerne prøve at hjælpe dig.

Du fortæller om et meget groft seksuelt overgreb begået af en fyr, som du i første omgang var blevet glad for, og som du havde tillid til. Mon det er rigtig forstået..?

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er vigtigt at fortælle dig, at det ikke er din skyld, det der skete den aften/nat. Han lyttede ikke til dig og han overskred en klar grænse, som du faktisk prøvede meget tydeligt at fortælle ham. Det er både uacceptabelt og ulovligt, det han har udsat dig for.

Ud over, at du er blevet sur på ham og føler, at du har fået problemer, tænker jeg, at du måske også føler dig svigtet af ham, idet du jo indledte dit brev med at fortælle, at I var blevet rigtig glade for hinanden. En ven forventer man at blive behandlet ordentligt af.

Jeg tænker på, om du måske har snakket med ham eller set ham siden den oplevelse? For sådan som jeg læser dit brev, kom du ikke hjem lige efter den nat, hvor det skete – Er det mon rigtigt forstået, at du blev og sov yderligere en nat efter voldtægten..? Jeg tænker, det må have været hårdt for dig at se ham i øjnene den næste dag…

Jeg bliver nysgerrig på, om du mon har fortalt nogen om, hvad der skete..? Måske du har talt med en af dine veninder om det…   Eller måske dine forældre (?) – kan du mon tale med dem? Eller en hel tredje voksen (en venindes mor, en lærer eller måske din læge)..?

For jeg tror nemlig, at det er vigtigt, du deler den voldsomme oplevelse med nogen, så oplevelsen ikke vokser inden i dig, og så du ikke kommer til at føle dig alt for alene omkring det.

Måske du synes, det er svært at fortælle om det..? Men jeg tænker, at du har været meget modig at fortælle om voldtægten til BørneBrevkassen, så måske du kunne snakke med dine forældre (eller en anden voksen) ud fra dit brev og mit svar til dig..?

Jeg tænker også på, om der var nogen andre voksne med på den festuge, hvor det skete. Hvis der var, tror du så, de har set eller hørt noget – og er det nogen voksne du eventuelt har tillid til, og som du kan snakke med?

En mulighed kunne også være at du ringer til BørneTelefonen på 116 111 eller logger på UngeChatten og taler med en af vores dygtige rådgivere der. De kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du kan gøre. De kan også hjælpe dig med at melde det til politiet, hvis du ønsker det.

Du er også meget velkommen til at skrive tilbage til BørneBrevkassen.

Kærlig hilsen BørneBrevkassen