Kære pige på 15
Tak for dit brev her til brevkassen. Det var rigtig vigtigt, at du skrev. For det er nemlig slet ikke meningen, at man skal blive så sur eller trist, at man ender med at gøre skade på sig selv eller de nærmeste venner og veninder. Jeg vil rigtig gerne give dig nogle idéer til, hvor og hvordan du kan få hjælp.
Når man oplever en stor vrede, kan det godt være rigtig svært at kontrollere, hvordan man skal reagere. Man reagerer ofte med det samme, mens man er vred – i affekt. Og som du måske har oplevet selv, bliver man ofte rigtig ked af det, når man falder lidt ned igen og tænker over, hvad man har gjort. Og måske ønsker man, at han havde reageret på en anden måde. Er det noget, du kan genkende fra dig selv?
Andre, der ligesom dig kæmper med deres vrede, har oplevet, at det nogle gange kan hjælpe at trække sig fra situationen, mens man går for sig selv og tænker. Nogle tæller langsomt til 10. Ikke fordi det løser problemerne. Men fordi pausen giver lidt ilt til hjernen. Og det kan så nogle gange gøre, at man ikke reagerer i affekt. Man får lige tid til at overveje, om der kunne være andre muligheder. Er det noget, du har prøvet? Og er det noget, der nogle gange har kunnet virke for dig?
Det er super flot gjort af dig, at du har haft styrken til at kunne stoppe med at lade det gå ud over dine venner og veninder. Det kan nemlig være rigtig svært at ændre sådan et mønster. Den styrke tror jeg, at du også kunne bruge til at stoppe med at gøre skade på dig selv.
Måske har du ikke selv opdaget det endnu. Men jeg tror faktisk, at du allerede er på vej til at stoppe med at gøre skade på dig selv. Det er nemlig allerede lykkes dig at stoppe dig selv, når du ikke kunne finde på undskyldninger, du ville kunne bruge overfor dine forældre.
Nu kender jeg ikke dine forældre. Men hvis du talte med dem ville jeg tro, at de ville have et ønske om, at du kunne finde andre måder at udtrykke din vrede på. Der findes nemlig andre måder at udtrykke og styre sin vrede på, så den hverken går ud over en selv eller andre. Man skal bare have hjælp til det. Og der findes voksne, der vil kunne støtte dig.
Mange unge, der gør skade på sig selv, holder det hemmeligt over for deres forældre. Gør du også det? Hvis du gør, synes jeg, du skal overveje at fortælle det til dem. De kan nemlig både kunne sørge for, at du får snakket med nogle voksne, der kan øve nogle andre mønstre med dig, når du bliver vred. Men de kan også hjælpe og støtte dig derhjemme, når det bliver svært for dig at holde vreden tilbage eller du bliver trist.
På samme måde kan du måske også bruge lærerne på skolen? De kan nemlig hjælpe og støtte dig, hvis der sker noget i skolen, der gør dig rigtig vred eller ked af det.
Nogle gange kan det være svært at sætte ord på noget svært for første gang. Hvis du har det sådan, kunne du måske overveje at vise dit brev her til brevkassen til dine forældre og/eller din lærer – evt. sammen med mit svar? I dit brev beskriver du nemlig på en rigtig fin måde, hvorfor det her er vigtigt for dig.
Måske har du brug for lige at øve sig på at fortælle det til nogle, der ikke kender dig i forvejen? Har du det sådan? Kender du LMS (Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade)? De har stor erfaring i at tale med unge om det at gøre skade på sig selv. De har en gratis og anonym rådgivning. Dem kan du læse mere om på: https://lmsos.dk/raadgivning.
Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer, og at du ved at læse mit svar har fået mod på at snakke med nogle voksne omkring dig. Jeg ønsker dig alt det bedste fremover. Hvis du får brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe til 116 111.
Kærlig hilsen BørneTelefonen
