Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Venskab

Pige 11 år

Jeg har to rigtig gode veninder

vi har det rigtig godt sammen

men en gang imellem føler jeg mig udenfor.

Og vi er kun 4 piger i klassen

så har ikke nogen at være sammen med i frikvarterne

fordi den anden pige altid er sammen med drengene.

Hvad skal jeg gøre?

Pige, 11 år
Svar fra andre

Børn

Hej pige på 11;)
Det ikke rart at føle sig udenfor og du skal selvfølgelig have nogle at være sammen med i frikvarterene. Har du mon sagt til dine veninder at du føler dig udenfor? Nogle gange kan man helt glemme at lægge mærke til hvordan andre har det, hvis man selv har det sjovt. Måske dine veninder ikke ved det?
Hvis du har lyst kan du også prøve at snakke med din lærer eller forældre om det? De vil helt sikkert gerne hjælpe, så alle i klassen trives!
Knus fra mig

  • S, Pige, 15 år

Hej
Jeg har selv prøvet at føle mig udenfor i de mindre klasser da jeg også var i en 3 mands veninde gruppe, det er jeg stadig væk (bare i en ny) og jeg føler mig også nogen gange udenfor her. Når jeg føler mig udenfor prøver jeg bare at gøre så jeg ikke føler mig udenfor mere. Altså jeg prøver at komme ind i deres samtale (eller leg) de er i gang med. Du kan også spørge om de godt kunne tænke sig at lave noget efter skole eller i weekenden, på den måde føler de også at du rigtig gerne vil være sammen med dem og du føler sikkert også at de vil være sammen med dig. Du kan også prøve at sige det lige ud: “Hej piger, jeg føler mig lidt udenfor nogen gange”, og så vil de 100 % gøre noget ved det og prøve at få dig til at føle at du også er med.
Jeg ved ikke om det ville hjælpe, alt det her, men det håber jeg.
Held og Lykke fra mig❤️
Ps. Bare fordi at du føler dig udenfor betyder det ikke at det er meningen at de skal få dig til at føle det💕De opdager måske slet ikke at du føler dig udenfor.

  • Mig, Pige, 13 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat