Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Mine veninder vil have at jeg taler ud…

Mine veninder snakker meget om at holde en aften hvor vi snakker om alle vores problemer, både personlige problemer og dem vi har med hinanden.
Jeg hader det.

Lige siden jeg gik i børnehave har jeg bygget et skjold rundt om mig selv (det skal lige siges at jeg var ret følsom, og jeg tog alting mega personligt og begyndte at græde hver gang nogen sagde den mindste ting, som jeg ikke brød mig om), og det vil de nu have at jeg bryder den ned.
Det skræmmer mig grænseløst.

 

Jeg ved at hvis jeg bryder den ned vil jeg blive svag igen, og det jeg har brugt så mange år på at opbygge vil falde fra hinanden (jeg har nærmest ikke grædt siden børnehaven, og nu går jeg i 8.)
 

Jeg ved bare ikke hvordan jeg skal få dem væk fra deres ide, fordi de har godt på fornemmelsen at jeg ikke har det så godt, og jeg elsker at de gerne vil hjælpe mig, men jeg vil ikke have deres hjælp og jeg ved ikke hvordan jeg skal sige det til dem….
 

Hilsen, Ag

Dreng, 13 år
Svar fra andre

Børn

Hej! Jeg forstår udmærket hvad du mener med med det beskyttelse du siger at du har. Men synes at du skal passe lidt på at dit “skjold” ikke beskytter dig mod mere og andet end noget der ikke er godt for dig. Venner fx skal du helst ikke beskyttes fra. På den anden side kan jeg godt se at det er meget svært for dig at give slip. Jeg tænker at det kommer meget an på hvor tætte du og dine venner er. Hvis du ikke stoler på dem skal du nemlig ikke gøre noget du ikke føler du er klar til. Det skal jo hjælpe dig og hvis du ved at ikke gør det må du sige fra. Det har du helt ret til.

  • Anonymous, 14 år

Altså det er vigtigt nogle gange at tale om sine problemer, men man har også ret til at have sine grænser. Hvis der er noget du ikke vil dele med dem, så er der ingen der skal tvinge dig. Hvis det virker som et alt for stort pres, eller du ikke er klar til det endnu, så er der ingen der siger du skal.
Hilsen Anonym pige (13år).

  • An0nym, 13 år

Ligesom de andre vil jeg slrive, at det er helt fint at have grænser, at (nærmest) alle folk har hemmeligheder osv.
Jeg har selv stået i den situation, du er i nu, og jeg var også enormt meget i tvivl og nervøs, da jeg skulle til at fjerne min facade overfor mine venner. Men, da det var gjort, begyndte jeg at føle mig bedre tilpas, mere afslappet og meget mere knyttet til mine venner. Der er også nogle få ting, fortrød så inderligt at have fortalt i starten, men det tænker jeg overhovedet ikke over nu. Nu er det helt fint.
Du skal selvfølgelig ikke gøre ligesom mig og gå forlangt udover dine grænser, hvis det kan undgås. Vent hellere til, at du er klar til at tale med dem om tingene. Bare sig, at du ikke føler dig klar til at tale med nogen om det, hvis du føler, at det er for personligt. Så forstår de det nok. ?
Men fortrolighed gør helt sikkert venskabet meget stærkere. Derfor vil jeg opfodre dog til at fortælle bare en smule. Lidt er jo også godt. ?
Hav det hyggeligt, og tag tingene i dit eget tempo. ?

  • Anonymous, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat