Min veninde
Hej BørneTelefonen.
Jeg er rigtig ked af det, for min bedste veninde er en stræber.
Det virker på en eller anden måde helt umenneskeligt så perfektionistisk hun er,
så meget at jeg ikke altid tror på det, og det gør mig ked af det.
Sagen er, at vi aldrig er sammen i fritiden.
Vi går ikke i klasse sammen, og vi har forskellige studieretninger.
Hun kommer selv med forslag til hvad vi kan lave sammen hjemme hos hinanden.
Når vi så endelig kommer til ferierne og sådan, kan hun aldrig være sammen,
fordi hun “skal catche op med skolearbejde,” så vi er aldrig sammen.
Det gør mig vanvittig ked af det, for jeg vil bare SÅ gerne være sammen med hende.
Jeg har også prøvet at foreslå at vi bare kunne lave lektier sammen,
men hun siger at vi “distraherer hinanden.”
Jeg har foreslået at vi bare kan sidde i hvert vores rum, men jeg får intet ud af det.
Jeg har også prøvet at tale om det med hende og fortælle hende
at jeg er ked af det, men jeg får heller intet ud af det.
Jeg giver så meget, og får intet tilbage.
Jeg har heller ikke nogen venner i min klasse, og har ikke rigtig så mange gode venner.
Jeg føler mig ikke god nok og jeg føler der er noget galt med mig.
Hvad hvis hun bare ikke gider mig?
Det virker underligt, for hun kommer selv med foreslag af helt egen fri vilje.
Alligevel kan tanken om at hun hader mig, nogen gange ikke forlade min hjerne
og jeg er mega fucking ked af det.
Jeg vil bare så gerne være sammen med hende
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her