Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er ikke min bedstevens bedsteven

jeg har en god ven

som jeg ser som min bedsteven

men hun ser ikke mig som hendes

og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre

fordi jeg føler mig lidt som hendes ven

som hun kun vil være sammen med

når hendes bedsteven er syg.

Pige, 12 år
Svar fra andre

Børn

Hejsa. Jeg kender det her ALT for godt. Jeg har altid, sådan hele mit liv følt mig utilpas som andet valg i skolen eller i fritiden. Og det gær jeg dsv stadig. Men jeg har fundet støtte i dem som er der med eller for mig i NUTIDEN og det har hjulpet så meget. At have en bedste ven er skønt men nogle gange så er det også bare bedre at have venner som kommer og går fordi hvis du er i den samme situation som jeg. Så bare nyd hvem der er der nu. Og læg den som ikke ser dig for den skønne person du er til siden. På den måde begyndte jeg ihverfald at nyde mit liv.

  • anonym, Pige, 14 år

Prøv at få flere venner. De behøver ikke at blive dine nye bedste venner. bare nogen man kan gå til hvis man føler sig alene eller som 2. valg.

Jeg kender det alt for godt. Jeg har skiftet skole for et halvt år siden og min nye bedste ven undgår mig stadig nogle gange. men jeg fandt nogen fra parallelklassen som jeg også er blevet gode venner med. Jeg kan selfølgelig bedst lide hende fra min egen klasse men jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden dem fra den anden klasse<3

  • M hjælper dig, Pige, 14 år

Hej pige på 12.
Det er jeg ked af at høre.
Du fortjener en bedste veninde som sætter lige så stor pris på dig som du gør på hende.
Dine forældre vil nok sige det kommer med tiden, men det kan godt være svært lige nu.
Giv hende lidt afstand og prøv at være sammen med nogen andre. Det vil vise sig med tiden om hun er den rigtige.

Håber det kunne hjælpe. <3

  • 4 piger, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat