Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg bagtaler mine veninder

Hej,

 

jeg er en pige, som skal op i 8. Jeg har et lille problem her.

Mine veninder er super gode til at bagtale hinanden hele tiden om alt muligt ligegyldigt. Jeg bliver ret så tit revet med i stemningen, så jeg også kommer til at bagtale dem, hvilket giver mig rigtig dårlig samvittighed lige efter.

 

Jeg har RIGTIG mange gange besluttet mig for at sige, at de skal lade være, men jeg er rigtig bange for, at de bliver sure, så jeg ender altid med at droppe det.

Og de gange jeg har prøvet at bringe det op, siger de bare: “Man kan jo ligesom ikke undgå bagtaleri, for alle bagtaler alle.”

 

Jeg føler mig som en virkelig falsk og dårlig veninde, fordi jeg bagtaler dem. Det gør jo også, at jeg hele tiden går og tænker over, hvad de nu siger om mig bag min ryg.

 

Hjælp! Hvad skal jeg gøre? Tak på forhånd.

Pige, 14 år
Svar fra andre

Børn

Hej pige.
Jeg har her nogle forskellige foreslag du kan prøve for at stoppe bagtaleriet i din venindegruppe:

1. KONFONTER DINE VENINDER.
Det er rigtig flot, at du har prøvet flere gange at konfrontere dine veninder, men du mangler måske modet, viljen eller selvtilliden til at gennemføre det…? Måske er det lettere, hvis du konfronterer dem en ad gangen, hvor I stille og roligt kan tale om, hvordan bagtaleriet påvirker dig, og hvad du gerne vil have der skal ske.

2. TAL MED KLASSRLÆREN OM DET.
Du behøver ikke at sige, at det drejer sig om dine veninder, men bare, at du ved, at der er bagtaleri i klassen eller på klassetrinnet, og at hele klassen eller overgangen sammen kan forebygge og forhindre bagtaleriet.

3. VEND DIG SELV TIL AT MODSTÅ STEMNINGEN.
Hvis du vender dig selv til at modstå stemningen, glider den lettere ud og bagtaleriet bliver hen ad vejen fortid, eftersom dine veninder ikke har lyst til at bagtale sammen med dig, når du ikke deltager aktivt i snakken, så de derfor er alene om det. Efter cirka 7 gange skulle det gerne være en vane – ifølge forskning.

4. DREJ SAMTALEN HEN PÅ DEN DER BAGTALER. (KONFONTATION.)
Når du er sammen med en af vininderne, og hun begynder at bagtale, så drej samtalen hen på hende ved fx. at sige, at du ikke kan lide, at I bagtaler hinanden, det er dårlig stil, og du får dårlig samvittighed af det. Spørg hende så om, hvorfor hun bagtaler, og hvordan hun selv har det med det. Det er vigtigt, at du tager udgangspunkt i først dig selv og derefter hende og/eller jer begge to. Det er også vigtigt, at du ikke sviner nogen til imens.

5. MÅSKE ER DE BARE IKKE DET VÆRD.
Det er hårdt at indse, men måske er de bare ikke dit venskab og din tid værd, hvis de absolut ikke vil stoppe med at bagtale. Det er ikke sundt for jeres venskab, at I bagtaler hinanden, og at du er ene mand om at få dem til at lytte til din mening og dine følelser. Gode venner taler, men rigtige venner lytter også.

  • Anonymous, 17 år

Kære pige… uuuhh det kender jeg godt. Jeg har en veninde der også bagtaler konstant jeg har fået det stoppet lidt men ikke 100%… er der en person de mest bagtaler eller skal de snakke dårligt om alle? Når du er sammen med kun en af dem bagtaler de så også? Eller kan i snakke helt “almindeligt”? Har du en bedste ven du måske kan tage på en hånd og spørge om hun syntes det er forkert? Hvis der er en leder så prøv at snakke med hende på en hånd… det kan være at hvis hun stopper stopper de andre også? Ellers skal du prøve at snakke med din mor, far eller lære om det.

Ja, der er en bestemt, som de bagtaler rigtig meget. Men de bagtaler alle og jeg mener ALLE. Og ja de bagtaler også, når jeg kun er sammen med en af dem. Det er svært at tage en veninde i hånden og spørger, om hun synes at det er forkert, fordi for det første har jeg ikke nogen bedste veninde, og for det andet så bagtaler ALLE mine veninder hinanden, så jeg går ikke ud fra, at de har indset, at det er forkert. Det har bare altid været sådan. Og jeg vil helst ikke blande voksne ind i det, da jeg har meget dårlige erfaringer med det.

  • pigen12345678910, 14 år

Sig skal vi ikke lave noget andet i frikvartererne jeg ved du går i 8 klasse men så heller beskeftige jer med noget andet

  • Anonymous, 13 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat