Hjælp! :(
Hej jeg er en pige på 15 år, går i 9. Klasse og jeg har ingen at snakke med i min klasse… 🙁
Okay så der er vel en del forhistorie til det her men jeg vil ikke bruge for meget tid på at skrive det så jeg hopper direkte til sagen.
Jeg har nok kun tre venner i min klasse den ene er en af mine bedste veninders kæreste og selvom vi er venner så er det ikke sådan at vi hænger ud efter skole eller noget det er bare sådan ja I don’t know vi er vel bare rigtig gode klassekammerater.. Så er der endnu en jeg er rigtig gode klassekammerater med på samme måde som min venindes kæreste vi er bare venner i skolen… Desværre er det sådan at vi er meget få piger i min klasse og af forskellige årsager er det ikke muligt at jeg kan være sammen eller arbejde med dem i skolen 🙁
Vi fik nye klasser i 7. Og siden da har alle drengene fundet deres faste samarbejdspartner (i sommerferien fra 8. Til 9. Klasse gik mange af pigerne ud pga. De skulle på efterskole) så derfor har jeg nu ingen at arbejde sammen med. Heller ikke mine to kammerater da de selvfølgelig også har en fast makker at arbejde med.
Heldigvis fik vi en ny elev i klassen (lad os kalde ham Oliver) Oliver var min redning! Vi begyndte at arbejde rigtig meget sammen og alting var bare tip top helt ind til lige inden juleferien sidste år.
Af en eller anden grund snakker han ikke til mig længere og jeg ved simpelthen ikke hvorfor. Han er (eller var) low key den eneste grund til jeg havde den mindste smule lyst til at tage i skole og nu kigger han ikke engang på mig længere…
Jeg har spurgt om vi er cool og til det svarede han ja (dog ikke særlig overbevisende) men jeg vidste simpelthen ikke hvad andet jeg skulle gøre end at tro på ham. Siden jeg spurgte Oliver om vi var cool har han stadig ikke snakket til mig og når jeg prøver at tale med ham svare han selvfølgelig men ikke som om han ønsker en samtale 🙁
Jeg har andre venner på årgangen men det er jo ikke helt det samme for dem kan jeg kun snakke med og være sammen med i frikvarterene.
Jeg plejer altid at være glad og frisk men siden Oliver stoppede med at snakke til mig har jeg været helt ved siden af migselv og faktisk haft det rigtig skidt.
Jeg håber i forstår min situation og måske har nogle ideer til hvad jeg kan gøre 🙂
Ha’ en dejlig dag!
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her