er f*cking bange
Hej 👋 jeg er en dreng på 13 og har kæmpet min plads op i klasse hierarkiet siden 4 klasse
og her til sidst i sjette og nu 7 er jeg gode venner med 3 drenge vi, har ikke så meget klasse hierarki mere fordi vi har haft snakket med det opdelt med drenge der snakker med lærer om drenge problemer, samlet
det er sådan at pigerne har lidt det samme og der er en pige de virkelig ikke kan lide fordi hun er træls og stikker og nu har de så valgt at droppe hende sådan halvt ihvertfald, og der var en anden dreng vi drenge droppede, fordi han også var træls og voldig,
det er sådan at vi snakker meget sammen, men jeg er sygt bange for at de ikke gider mig når de ikke svare på snapchat eller skriver anderledes
er vokset op med at nejnej og jaja, er sarkastisk og at man svare ordentligt istedet for at svare ikke ordentligt, men altså det er nok bare mig der er for bange men kan ikke se mig uden venner i folkeskolen indtil 10 klasse.
og ville ikke være ligesom pigen og ham den anden dreng man ikke gider mere altså de har stadig venner men det er ikke sådan nogle venner jeg gider at færdes med. Vis i forstår?
Jeg har det altid med at skulle spilde den glade foran mine venner og den lykkelige selv om jeg tror jeg er den der tænker mest af os drenge (os 4 drenge*),
altså sådan jeg kan tænke over tingene anderledes en mange gør er fx vis jeg spørger om vi skal snakke over discord og de så svare næ, altså så opfatter jeg det anderledes.
Så starter mit hoved og tænker sådan hvorfor skriver han næ når vi skrev anderledes igår? er han mon træt af mig? osv. sådan tænker jeg og det gør mig virkelig trist og træt.
Håber i kan hjælpe 👋
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her