Bliver jeg udnyttet

Hej pige på 14 år

Jeg forstår godt din bekymring vedrørende denne situation.

Først og fremmest ville det være en god idé at spørge dig selv om, hvorfor du føler at du bliver holdt udenfor? Der ville svaret være, som du skrev, at du ikke bliver inviteret til de tøseaftener din veninde laver med de andre. Så kan du spørge: “Hvorfor føler jeg mig udenfor af den grund?” Måske ville svaret være, at det er, fordi det er din bedste veninde, så du burde blive inviteret til sådan noget. Så kan du spørge: “Hvorfor burde jeg blive inviteret af den grund?” Og sådan kan du blive ved. Find ud af hvorfor dette egentlig er et problem for dig.

Du kan også prøve at se det fra et andet perspektiv. Hvis det var en helt anden person, som holdt denne tøseaften ville du sikkert bare tænke: “Hmm, okay, lyder hyggeligt nok. Det kunne jeg måske også finde på at gøre på et tidspunkt.” Så hvorfor skal det være anderledes bare fordi det er din bedste veninde? Det er ikke, fordi I skal gøre alting sammen, bare fordi I er bedste venner.

Men nu snakker du om, at I nærmest aldrig er sammen mere, så et er nok en anden situation, end hvad jeg lige har gjort ud af den.

Det bedste råd ville nok være at konfrontere hende og fortælle om dine følelser. Hvis du gør det, så sørg for at du får et svar, som du føler er sandheden. Hvis du ikke føler det er sandheden, så kan du spørge om der er andre grunde m.m. prøv at omformulere det en smule. Det vil nogle gange give bedre svar.

Du kan bede hende om at gøre det bedre, men du skal ikke glemme selv at prøve. Mange mennesker vil ikke acceptere at de måske selv er en del af problemet – i denne situation at du måske heller ikke prøver hårdt nok – så de vil sætte skylden over på andre omkring dem.

Hvis du ikke føler, at det bliver bedre, må du spørge dig selv om i egentlig er bedste venner. Det kan ske, at det faktum at hun nu er på efterskole gør, at I langsomt vokser fra hinanden. I ser ikke hinanden så tit, som I gjorde førhen, så I har måske ikke behov for hinandens selskab mere.

Det sidste afsnit kan lyde meget ondt, eftersom jeg ikke kender hele situationen, men det er sådan nogle hårde spørgsmål, man bliver nødt til at spørge sig selv nogle gange for at få det bedre. For at blive en mere lykkelig person, er man nødt til at erkende at der er et problem, og derefter arbejde sig frem til at løse dette problem.

Til sidst vil jeg gerne sige, at jeg selv går på efterskole lige nu, så jeg ved, hvor svært det er at se alle dem man gerne vil, når man endelig er hjemme en weekend. En tøseaften lyder som en fantastisk måde at se mange af dem. Derfor er det heller ikke sødt ikke at invitere dig, hvis hun rent faktisk gerne vil se dig. Så prøv at have det i baghovedet. Måske er I vokset så langt fra hinanden at du ikke længere er hendes første prioritet.

Jeg siger ikke, at det er sådan det er, men jeg siger, at det er en mulighed.

Jeg ønsker alt godt på din vej mod at løse dette problem 🙂