Brev

Akavet stilhed med en pige

Hej læsere af børnetelefonen.

Jeg har her så tidligt som tidligere i dag genoptaget kontakten med en pige, jeg hverken har snakket eller haft nogen kontakt med i godt og vel 4 mdr. nu. Det skal lige siges, at jeg har kendt denne pige siden slutningen af sommerferien i 2019

Jeg sad hele dagen og tænkte på ting, jeg kunne snakke med hende om, dog lige da jeg valgte at ringe hende op (Da hun bor på Sjælland, og jeg på Fyn) forsvandt alt, jeg havde tænkt jeg vil prøve at snakke med hende om, for at få kontakten igang igen, så godt som muligt.

I godt og vel en time havde vi et opkald sammen, dog blev der ikke sagt særlig meget andet end, hvad hun lige havde lavet de sidste 4 mdr. og andre korte ting.

For kort tid siden, valgte jeg så at søge efter råd på internettet. Dog kom der kun gode tips og tricks til at holde snakken igang, hvis det var en pige, man lige har mødt.

Nu søger jeg så nogle gode råd til, hvordan man holder en god snak igang, hvis det er et menneske (Eller i mit tilfælde en pige), man har kendt i et godt stykke tid, men lige har genoprettet kontakt med.

Tanken har strejfet mig, at det kunne være hyggeligt at invitere hende ud til et eller andet sted og spise, hvor vi så istedet at snakke igennem en mikrofon kan snakke ansigt til ansigt. Det kunne være det kunne hjælpe på det hele. Dog tror jeg det vil blive svært at koordinere, da vi bor så langt væk fra hinanden…

Førhen så vi meget tit enten en film, så noget af en serie el.lign. hvor vi så havde nogle gode snakke dertil, dog ved jeg ikke helt om, det er det rigtige valg lige fra start .

Jeg håber I kan hjælpe mig, da jeg ikke lige helt ved, hvad jeg skal gøre her…

Med venlig hilsen
Dreng på 15 år

Dreng, 15 år
Svar fra andre

Børn

Hej

Jeg synes at det er fedt, at du gerne vil tage hende med ud at spise. Nogle gange føler jeg at alt skal foregå over internettet og telefoner. Og jeg tror ærligt at der ikke er så mange drenge der tør at gøre det som du tænker på at gøre. På den “gammeldags” måde.

Måske skal i den første gang i mødes igen (selvom det er svært at koordinere) bare gå en lang tur, snakke og spise en is? Så virker det ikke helt så seriøst i starten. Så kunne du invitere hende ud og spise efter.
Jeg tror også, som du siger, at det vil hjælpe på det hele.
Det kan sku godt være noget værre bøvl hvis man bare skriver sammen og måske misforstår hinanden.

Jeg håber sådan at alt kommer til at gå godt med den pige!

Hilsen pige på 15

  • Pige på 15, Pige, 15 år

Hej
Jeg er sikker på jeres snak nok skal falde naturligt ind enten i starten eller efter lidt tid om så i vælger at kommunikere i virkeligheden eller over nettet. En god og let start er at snakke om hvad i har lavet de måneder i har været væk fra hinanden, og undervejs/derefter kan du jo spørge ind til det hun har lavet eller hvad hun har af planer for det næste stykke tid. Som sagt, når i lige er kommet i gang er jeg sikker på det falder jer naturligt ind at snakke sammen igen.

  • Anonym, Dreng, 18 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Måske har du en ven, som går igennem en svær periode?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat