Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Min hud ødelægger mit liv

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Nej, alt hvad du gør skal nemlig ikke styres af din hud. Selvom det virker som et kæmpe problem, så er det faktisk ikke. Fordi det går over. Du har mange andre gode kvaliteter, end din hud. Det der skal til før du bliver tilfreds, er at du kigger dig selv i spejlet og siger: “Og hvad så? Fuck det, jeg er sgu den vildeste alligevel”. Selvom det lyder kliche, og du sikkert har hørt det så mange gange før – så virker det. Dit selvværd er hvordan du ser dig selv. Det har intet at gøre med hvordan andre ser dig, fordi det kan du ikke ændre.

Begynd med at tilgive dig selv for al den had, du har fyret af mod dig selv. Skriv det ned i et brev, lav en imovie vlog, snak med dig selv osv. Metoden er ligegyldig, så længe du får det gjort.

Vær bevidst om at det tager tid. Selvværd er ikke noget man lige pludselig bare har. Det skal bygges, plejes og passes på.

Skriv de kvaliteter ned, du godt kan lide ved dig selv. Hvis det virker som om der ikke er nogen, så start med de små ting. For eksempel: Hobbyer, øjenfarve, talenter, interesser, personlige kompentencer, personlighedsmæssige træk osv. Der er altid noget.

Fjern alle negative mennesker omkring dig. Eller idetmindste bare minimer kontakten. You are who you surround yourself with, med det ment at ens tankegang og handlinger, kan påvirkes af ens omgangskreds – dog ikke kontrolleres.

Begynd at tænde lyset i badeværelset når du renser din hud. Og tving dig selv til det. Du har intet at skjule og intet at være flov over. Det er som det er, og det bliver bedre hvis man tror på det og gør noget for det. Accepter det og først der, kan man udvikle et sundt forhold til sig selv. Så er man måske også i et lidt bedre mindset angående produkterne. Man kan få valgt nogle gode kvalitetsprodukter, der fx. er anbefalet af din dermatolog.

“Min hud ødelægger mit liv”, er det din hud der gør det? eller er det dit mindset omkring det? Det er dit mindset. Selvom det er røv nederen og pisse irriterende, er det normalt. Bumser er normale. Uren hud er normal. Fedtet hud er normalt. Fordi disse ting er normale, handler det om at acceptere dem og indse, at uren hud ikke kan mindske din skønhed eller påvirke din personlighed på nogen måde – udover hvis du tillader det at kontrollere disse ting.

Det er lettere sagt en gjort, og man skal virkelig tro på det, før det bliver en vane.
Men, vil du om 40 år kigge tilbage på dine teenage år og fortryde, at du ikke gjorde alle de ting du havde lyst til, bare fordi du havde uren hud? Eller vil du huske dig selv som hende der var ligeglad med et par urenheder her og der, og levede sit liv upåvirket? Tjo, valget er dit.

Håber du kunne bruge mit svar.
xoxo

  • Anonym, Pige, 16 år

Har også selv mange hud problemer. Har været på både Surlid, Accutin osv. det er super svært når man ikke engang er så gammel og har haft sin “teenage hud” siden man var 10. Alle i min klasse har også porcelæns ren hud og det går mig virkelig på nerverne. Jeg har kun lært over mit 1 års forløb med MEGET svær Akne at man må være tålmodig og ignorere hvad folk siger. Blev engang stemplet som “pigen med ting i hovedet” i 4. Klasse. Hvilket jo ikke var særlig fedt. Alting styrede også min hud engang og det var MEGET slemt. Min hud kunne ikke tåle noget, og da jeg endelig fandt noget jeg kunne tåle hjalp det i sidste ende. Men det TOG TID. Og du er IKKE alene med at havde hud problemer. Hilsner mig

  • “Pigen med ting i hovedet siden 4.kl.”, Pige, 12 år

Jeg har også hudproblemer og jeg tænker meget over det og prøver at camouflere det men faktisk er mine venner ligeglade bare vær dig selv!!

  • Anonym, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere gode råd til krop og udseende

Kroppen vil ændre sig hele livet. Det er en del af at blive ældre. Rigtig mange begynder at sammenligne sig selv med andre, og nogle bliver kede af det over deres udseende.

Mange børn og unge fortæller, at de sociale medier påvirker dem. Og historier om slankekure, BMI og gode råd kan være svære at forholde sig til.

Her på siden kan du få gode råd til, hvordan du kan få det bedre med din krop og dit udseende. Du kan også prøve quizzen, og lære at kende forskel på, hvad der er facts, og hvad der er myter om krop og udseende.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat