Brev

Svært ved at dele med sorg

Hej

Jeg er en pige på 16 år.

Jeg skriver her fordi jeg gerne vil vide

hvordan i deler med jeres sorg.

Min oldemor døde her for et par uger siden

og jeg er stadigvæk ikke ovre det.

Jeg kan ikke rigtig snakke om mine følelser

og derfor heller ikke håndtere min sorg.

Jeg tænker også tit på min morfar (han døde da jeg var 6)

kan ikke huske meget og det er derfor meget triste tanker

som gør mig meget ked af det.

Mine forældre har ikke været særlige gode til

at snakke med mig om hvordan jeg har det.

Så jeg ved ikke rigtig hvordan man gør.

Tror også det har noget at gøre med at jeg fortrænger mine følelser

da jeg føler de er forkerte.

Har til alle de begravelser jeg har været til

(mormor, morfar, oldemor, mors faster)

følt at mine forældre er meget ligeglade med hvordan jeg har der,

da de altid opsøger min søster

da hun fysisk viser hun har ond ved fx at græde.

Det gør jeg ikke da jeg føler det er forkert.

Dette er med til at jeg ikke har lyst til

at fortælle mine forældre om alle mine følelser,

jeg fornemmer hemmelig at de er ligeglade med hvordan JEG har det.

Som sagt har jeg aldrig rigtig lært at dele med min sorg,

og vil gerne høre hvodan I gør så jeg måske kan prøve det

Hilsen L

Pige, 16 år
Svar fra andre

Børn

Følelser kan være frygtelige irrationelle, men de kan ikke være forkerte. Hvis det giver mening. Du føler det, du føler, der findes ikke “rigtige” og “forkerte” følelser. Der findes heller ingen rigtige eller forkerte måder at vise sine følelser på.

Det er vigtigt, at man bearbejder sin sorg. Der findes ikke ét rigtigt svar på, hvordan man gør det. Personligt har jeg kun oplevet sorg ved at miste, da mine oldeforældre døde (okay, jeg har også haft kærestesorger, men det er vist en helt anden slags sorg). Jeg har kun kendt tre af mine oldeforældre, resten var døde inden jeg kom til verden. Den sidste døde, da jeg var 13. Ud fra det, du skriver, har jeg måske et lidt tættere forhold til mine forældre, end du har det, for hver gang én af vores oldeforældre er døde, har vi talt meget om det i familien (vores forældre, mine to små søskende og mig). Vores oldeforældre havde alle levet et langt liv, så det var ventet, at de ville dø. Dermed ikke sagt, at man ikke er ked af at miste dem, for selvfølgelig er man det. Men det gør det på en eller anden måde lidt nemmere at acceptere, at de ikke er her mere, hvis man kan sige det sådan..

Findes der mon nogen – ud over dine forældre – du har lyst til at betro din sorg til? En god veninde? En voksen, du stoler på? F.eks. en lærer, en træner til fritidsport eller en voksen i en fritidsklub? Måske en voksen et helt fjerde sted? En kæreste?

Du kunne jo også prøve at tale med dine forældre om det. Det kan måske være lidt svært at starte sådan en samtale, men prøv at sige til dem, at der er noget, du gerne vil tale med dem om og at det måske ikke er helt let for dig at tale om. Jeg kender jo selvfølgelig ikke dine forældre, men jeg tror faktisk ikke, de er ligeglade med, hvordan du har det. Jeg tror bare, at vi som mennesker har tendens til at ville trøste dem, der mere tydeligt viser, at de er kede af det og at det måske er derfor, at dine forældre er mere opmærksomme på din søster. Forstå mig ret, men når man er teenager, kan man sommetider føle, at ens forældre ikke fatter noget som helst og slet ikke forstår én. Sådan havde jeg det i hvert fald selv til tider. Men de er jo dine forældre og det er dermed også deres ansvar, at du har det godt.

Det er ikke forkert at græde, hvis man er ked af det, men det er heller ikke forkert, hvis man ikke gør det. At være ked af det er jo også en følelse. Jeg kan sagtens være meget ked af det “indeni”, selvom jeg ikke viser det “udenpå”. Om det har noget at gøre med, at jeg er en fyr, tror jeg egentlig ikke, for jeg kender også drenge, der græder, hvis de er kede af det.

Det blev lidt længere end jeg lige havde tænkt, men jeg håber, du kan bruge i hvert fald noget af det til noget. Så håber jeg også, at du kommer ovenpå igen, det fortjener du!

  • Anders, Dreng, 22 år

Jeg har selv mistet tæt på og har skulle deale meget med sorg. Jeg vil starte med at sige at dine følelser aldrig er forkerte. Samfundet har fået os til at tro at hvis man ikke er glad skal man blive det hurtigst muligt og det passer ikke! Det er okay at være ked af det eller sur. For ligemeget hvad du er blevet fortalt kan man ikke styre sine følelser, derfor burde man heler ikke blive set ned på for dem.

Jeg vil også gerne sige at man aldrig kommer sig over sorg. Den bliver mindre med tiden, så den ikke på virker ens hverdag så meget, men den vil altid være der. Og det er okay. Sorg er en følelse som er så stor og voldsom at den kan være virkelig svær at gå rundt med alene. Men det kan være virkelig svært at snakke med andre om det. Jeg ved du har svært ved at snakke om dine følelser med nogen, og det behøver du heler ikke. Hvis du har nogen omkring dig du virkelig stoler på kan du starte med at fortælle dem om hvad der er sket og at du gerne vil tale med dem, men du ved ikke helt hvordan. Du kan også skrive et brev hvis du har svært ved at sige det ansigt til ansigt eller spørge om i kan skrive sammen i stedet hvis det er nemmere. Hvis du ikke har nogen omkring dig til at snakke med kan du også håndtere sorg alene ind til det bliver nemmere at snakke om. Du kan fx. skrive et brev til den døde om hvordan du hade det med dem eller ting du gerne ville sige til dem. Hvis du tegner eller laver andre kreative ting (skriver, synger, maler ect.) kan du måske udtrykke nogle af dine følelser i kunsten. Hvis du har et kæledyr kan du prøve at snakke til den om hvordan du har det. Det er nogen gange nemmere da de aldrig vil dømme dig og du kan tage den tid du har brug for til at formulere dig. Hvis du ikke har noget kæledyr kan du tage ud til noget natur hvor du kan være lidt alene og snakke til luften og naturen omkring dig. Det lyder måske fjollet men det kan virkelig hjælpe at få sagt det højt. Hvis du syndes det er for grænse overskridende kan du skrive dine følelser ned i en note. Jeg tror i vært fald det ville være godt for dig at komme ud med alt det der er inden i.
Jeg håber virkelig det hjalp og at du for det bedre:)

  • Anonym, Non-binary, 14 år

Hej. Det er meget forskelligt, hvordan folk håndtere deres sorg.
Jeg mistede min bedste ven for 1 år siden, engang i mellem græder jeg mig stadig væk i søvn, med tanken om hvor uretfærdigt livet det er. 🙂
Så der kan godt gå lang tid før du er 100 % ovre det, men en dag vågner man op og mangler dem ikke mere.

  • 🤍, Pige, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Flere gode råd om Sorgen ved at miste

Hvis du oplever dødsfald i familien eller hvis du har mistet en, du holder af, kan det påvirke dig på forskellige måder. Det kan være du bliver rigtig ked af det eller vred? Det kan også være du bliver bange eller føler dig ensom? Man kan også føle lettelse, hvis ens far eller mor har være alvorlig syg i lang tid.

Hvis din mor eller far dør, kan du måske have tanker som: Hvad skal der nu ske med min familie? Hvordan lever jeg med sorgen? Hvordan får jeg hjælp? Hvordan kommer jeg i en sorggruppe for unge? Hvem kan jeg tale med om sorgen?

Du skal vide at alle følelserne og tankerne er okay. Det er rigtig vigtigt, ikke at gå alene med sine tanker og følelser.

Her på siden kan du finde gode råd, læse andre børns breve eller læse om forskellige følelser og hvad der kan hjælpe dig.

Guide

Svære følelser: hvad kan hjælpe?

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat