Kærestesorg

Hej jeg er en pige på 15 år.

For cirka et halvt år siden måske lidt mere havde jeg noget med en dreng. Dengang gik jeg i 8. klasse, og han gik i 9. klasse. Vi begyndte at snakke og være meget sammen. Jeg følte mig meget tryg med ham. Han havde også skrevet rigtig mange søde beskeder til mig.

Da vi så havde været sammen nogle gange og lært hinanden meget bedre at kende spurgte han mig om vi skulle være kærester og jeg svarede ja. Vi sendte nogle gange nogle billeder til hinanden over snap, hvor vi fx kun havde undertøj på.

Da der så var gået 2 uger ca. skrev min veninde at hun skulle sige noget meget vigtig til mig oppe i skolen. Så jeg kommer så i skole og hun fortæller at hendes storebror som går på HHX har set et billede af mig kun i undertøj. Og jeg blev selvfølgelig vildt ked af det da jeg hørte det og bare generelt mega skuffet over ham, fordi jeg vidste jo godt at det var ham, det kunne ikke være andre, fordi at han var den eneste jeg har sendt det til.

Da jeg kom hjem fra skole skrev jeg til ham og spurgte ham om han havde vist de billeder jeg havde sendt til ham og han skrev nej. Næste dag skrev jeg så til ham igen og skrev har du sendt eller vist nogle af de billeder jeg har sendt til dig bare vær ærlig. Så skrev han hvis jeg skal være helt ærlig har jeg vist den til en ven fra min klasse. Hans ven havde så vist det videre til en anden osv.

Jeg blev så ked af det, fordi jeg troede slet ikke at han kunne finde på det. Jeg havde skrevet med min gran kusine som gik i klasse med ham, og hun synes selvfølgelig at det var mega syndt for mig og bare mega dårlig stil af ham.

Jeg tog så på skiferie med min familie. På ferien skriver han så til mig er vi ikke bare venner, og der var jeg bare ved at tude, altså jeg kan slet ikke beskrive hvor ondt det gjorde. Så skrev jeg slår du op med mig, så skrev han synes bare at vi skal være venner. Samme dag skriver min bedste veninde til mig at hun har noget som hun skal fortælle mig når jeg kommer i skole igen, og jeg skrev om hun ikke bare kunne skrive det, men hun ville gerne sige det til mig.

Da jeg så kommer i skole igen fortæller hun at ham som jeg var kærester med har skrevet til hende at han godt kan lide hende. Der bryder jeg fuldstændig ud. Jeg græd resten af dagen i skolen og kom også grædende hjem. Men min bedste veninde fortæller at hun ikke kan lide ham.

Men da der så var gået nogle uger finder jeg ud af at de har skrevet sammen, altså ikke bare som venner. Og jeg finder ud af at de har noget, og har været sammen flere gange. Efter det bliver jeg mega uvenner med min bedste veninde, og gad faktisk slet ikke og snakke eller skrive med hende, fordi hun havde jo sagt at hun ikke kunne lide ham. Det skal lige siges at på det tidspunkt havde jeg blokeret ham, fordi at jeg tænkte at det var det bedste for mig, så jeg ikke tænkte for meget på ham. Jeg græd i flere uger over det og havde enlig ikke rigtig lyst til at komme i skole.

I en lang periode snakkede jeg ikke med min bedste veninde eller ham overhovedet. På det tidspunkt følte jeg virkelig at jeg havde mistede en mega god veninde. Havde selvfølgelig også mange andre veninder som jeg snakkede med, men hun var bare min aller bedste veninde. Og vi har også kendt hinanden siden vi var helt små.

Så bliver det så sommerferie og mig og min bedste veninde plejer altid og være sammen. Men vi var ikke sammen en eneste gang i sommerferien og vi skrev heller ikke sammen. I sommerferien finder jeg så ud af at de er blevet kærester. Og igen bliver jeg mega ked af det og græder i flere uger. Jeg prøvede virkelig bare at tænke på noget andet og glemme det, men det var som om at jeg ikke kunne. Synes virkelig bare at det hele var noget lort. Mig og min bedste veninde plejede altid at fortælle alt til hinanden. Men lige det her havde jeg ikke rigtig nogen at snakke med det om. Folk forstod det bare ikke, de sagde bare at det hele nok skal blive godt igen, og at jeg bare skulle glemme ham.

Efter sommerferien kom vi så i skole igen og jeg startede i 9. klasse. Da vi kom ind i klassen sagde mig og min bedste veninde hej til hinanden men ikke andet. Det hele var bare blevet så akavet mellem os, og det havde det bare aldrig været før.

I dag er de stadig kærester, og har det stadig vildt svært med det. Nogle dage bliver jeg vildt ked af det over det, og kan enlig ikke helt forklare hvorfor, når han har været sådan overfor mig. Jeg snakker med min bedste veninde, men har stadig blokeret ham, fordi tænker at det er bedst sådan.

Men alt i alt er jeg bare stadig vildt ked af det over det, og helt vildt knust. Jeg er selvfølgelig glad for at jeg snakker med min bedste veninde igen, men det at de er kærester gør virkelig ondt. Det er virkelig hårdt at se dem sammen. Føler bare at jeg er blevet løjet overfor. Tror ikke rigtig at folk kan sætte sig ind i hvordan det er. Håber at det hele giver mening.

Kærlig hilsen en meget knust pige