Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

I tvivl om skoleskift..

Hej alle sammen.

Før sommerferien i år gik jeg på en skole, der kun havde op til 6.klasse,

så jeg skulle skifte skole her efter sommerferien.

Før skiftet egentlig var sket var jeg meget positiv over det.

Nu er jeg startet i klassen, og har det ikke så godt socialt.

Jeg er blevet helt stille, hvor imod jeg i min gamle klasse havde nogle venner,

og var ikke så stille.

Lige pt har jeg gået her i ikke så lang tid.

Kun 2 uger, men jeg føler jeg har gået her i 100000 år.

Vi er også en del i klassen.

Vi er 27 nu, og i min gamle klasse var vi 21.

Væremåden er også anderledes her i min nye klasse.

Det er nu normalt, at en person siger noget grimt om en anden.

Fx

*person 1 går ud af klasselokalet*

Person 2 : “ej jeg synes person 1 er så irriterende og jeg kan ikke lide hende”

Det er jeg slet ikke vandt til.

I min gamle klasse var der måske lidt sådan for sjovt drilleri med et glimt i øjet,

men her i den nye føler jeg ikke, at det er sådan.

Mit dilemma er så om jeg skal flytte?

Jeg har tænkt mig, at vente indtil juleferien, og se hvordan det går der.

Hvis det stadig går skidt flytter jeg, hvis ikke bliver jeg. Ret logisk.

Er det for lang eller kort tid at vent?

Har i stået i en lignende situation?

Har i nogle gode råd eller andet?

PS! Jeg har snakket med mine forældre om det, og de er enige.

Dem fra min gamle klasse går også på skolen,

men vi er blevet delt ud i 3 klasse,

og jeg er kun kommer sammen med en af mine gamle veninder.

Hilsen den lidt triste pige ):❤️

Pige, 13 år
Svar fra andre

Børn

hej.
jeg har også lige flyttet skole efter sommerferien, da jeg havde det rigtig dårligt på min gamle skole og blev mobbet. Den nye start er rigtig mærkelig især når man kommer i en klasse med en masse andre som heller ikke kender hinanden særlig godt. Min klasse er meget stille og det er kun få der snakker sammen. vi er alle kommet fra over 8 forskellige skole da det er en linje klasse. jeg synes du skal vente da jeg også synes det var mærkeligt starten. og man skal lige lære hinanden at kende.
DET ER RIGTIG SVÆRT, men du skal nok klare det. det er selvfølgelig ikke godt at der er folk der bagtaler andre, men det er der du kan sige fra, det er svært at være den, men i virkeligheden så har vi har alle blevet bagtalt før. jeg har det bedre nu. og jeg er sikker på du ved hvornår du ikke vil det mere. håber det bliver bedre

  • ny start er svært, Pige, 15 år

Hej.
Vi har også lige skiftet klasser i min skole.
Den første uge inden græd jeg mig i søvn hele ugen. Jeg kunne ikke! Men det hele gik virkelig hurtigt over! Vi er selvfølgelig meget irriterende overfor hinanden, men hvis en pige siger noget ondt om en dreng er det måske fordi at han er lidt sød og omvendt. Du skal nok få det godt! Gi’ det lidt tid. Hvis du ikke synes sådan skal du snakke med en voksen om det!
Jeg ved du kan!
Hilsen mig

  • Mig, Pige, 13 år

Hej
Nej jeg har ikke været ude for det samme men jeg blev engang mobbet og ville flytte skole det blev aldrig til noget fordi der fik jeg venner men hvis jeg var dig ville jeg nok kun blive i den nye klasse et par uger og hvis der stedig ikke skete noget så skifte til en af parlæ klasserne og sorry hvis der er stavefejl jeg er ordblind men ja jeg ville kun give det et par uger mere held og lykke

  • Anonym, Pige, 12 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

læs mere om skoleskift

Tænker du på at skifte skole eller skal du snart skifte skole? Der kan være mange grunde til, hvorfor du vil skifte skole. Nogen børn skifter f.eks. skole, hvis de bliver mobbet eller ikke føler, at de passer ind i klassen. For andre handler det mere om undervisningen, og de har enten brug for mere hjælp eller flere udfordringer.

Det er en stor beslutning at skifte skole, og det er vigtigt, at du får talt med nogen om det. Måske er du usikker på, om et skoleskift er noget for dig? Måske har du brug for hjælp til at tage beslutningen? Det kan også være, du ikke helt ved, hvordan et skoleskift fungerer.

Hvis du snart skal skifte skole, kan det være du tænker over, hvordan du får sagt ordentligt farvel til dine gamle klassekammerater. Eller hvordan du får venner i den nye klasse.

Få svar på spørgsmålene om skoleskift og få en masse råd om, hvordan du får det sagt til dine forældre eller lærere. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner i en ny klasse eller læse breve fra andre børn, der går med samme overvejelser.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat