Karakterer
Hej!
Jeg går i 1.g og har rigtig svært ved de forskellige fag i skolen.
I dag har vi fået årskarakterer,
og jeg begyndte at græde
da jeg så at jeg har dumpet i historie
og at jeg har et gennemsnit på 5,72.
Jeg er knust.
Jeg har fået lave karakterer
fordi jeg ikke taler i timerne,
men nogen gange hader jeg bare at række hånden op i timerne.
Jeg synes også det er svært at huske det
man lærer fra alle modulerne samt koncentrerer sig.
Jeg synes også afleveringerne er ret svære.
Jeg er bare så ked af det,
for jeg har altid gerne ville være mega dygtig,
men jeg har faktisk aldrig været det.
Jeg fik altid lavere karakterer
end de andre piger i min folkeskoleklasse.
Jeg ved ikke om det er
fordi jeg bare ikke arbejder hårdt nok,
men det føler jeg alligevel jeg gør.
Selvfølgelig er der enkelte lektier man ikke får lavet,
men det første jeg gør
når jeg kommer hjem fra skole er altid at lave lektier
og jeg laver lektier hver dag.
Jeg tager også noter i timerne,
men tager ikke altid noter til lektierne,
for det ville være er kæmpe arbejde.
De andre i min klasse spiller i timerne,
men jeg har aldrig gjort det en eneste gang,
for det kan jeg ikke få mig selv til.
Jeg føler mig en smule… dum.
Jeg føler mig lidt som en slags skuffelse,
for jeg er overhovedet ikke stolt af mig selv.
Hvis nogen i min familie hørte mit snit
ville de nok blive meget skuffet,
men det gør mig så ked af det,
for det er ikke fordi jeg ikke prøver.
Jeg taler bare ikke i timerne og har bare svært ved tingene,
men det er ikke fordi jeg ikke ønsker at være dygtig.
Jeg har altid haft sådan et inderligt ønske
om at være en “perfekt elev” med høje karakterer.
Så ku folk være stolte og jeg ku være stolt,
men det er alligevel også en smule urealistisk med mine nuværende karakterer.
Det bliver meget svært at gå fra 4 til 10 på ingen tid.
Jeg hader mig selv,
og ville egentlig bare ønske at jeg kunne acceptere mig selv,
for nogle gange græder jeg over et 7-tal,
og dybest nede er jeg træt af
at være så ked af det over mine karakterer hele tiden.
Jeg føler bare lidt
at mine karakterer afspejler
hvem jeg er og at jeg ikke er god nok.
Jeg går trods alt kun i 1.g,
så der er massere af plads til forbedring
hvilket jeg selvfølgelig vil udnytte,
alligevel er jeg bare så træt af at græde over alle mine karakterer
og jeg ville ønske jeg havde lettere ved
at acceptere mig selv som menneske
på trods af mine karakterer.
Er der nogen der har oplevet noget lignende?
Er der nogen der har råd?
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her