Perfekte karakterer

Hej søde pige
Jeg tror at mange på din alder har kæmpe pres over karakter og gerne vil have rigtig gode da der er så meget fokus på karakter i folkeskolen jeg kan godt forstå hvis du føler et pres når din storebror er gået ud af skolen med et ret højt gennemsnit fordi man kan føle man skal leve op til sine søskendes høje gennemsnit jeg synes du skal prøve at tale med nogen om det selvom det kan være svært fordi du får karakter som er over gennemsnittet enten en klassekammerat som også får høje karakter, din storebror hvis i har et godt forhold eller dine forælder jeg har selv en lillesøster (som går i 9 klasse) som også kan blive ked af det hvis hun kommer hjem med et 10 tal i fx. engelsk jeg tror på dig og husk hvis du for et 10 tal er der noget at arbejde med og det kan blive bedre når du får et 12 tal kan du kun vedligeholde eller få dårligere karakter og der er ingen der går igennem skolen med rene 12 taler og et 10 er også flot prøv at øve dig på at under 100% også er en flot insats og så længe du føler du har gjort dit bedste og arbejdet for det er det godt nok

Hej pige. Jeg kender følelsen, så du er ikke alene. Måske kunne du prøve at spørge dig selv om hvorfor du så gerne vil være perfekt. Er det fordi du gerne vil passe ind og være lige så god som de andre? Er det fordi du føler dig dum og mindre værd hvis du bare begår den mindste fejl? Er det alt sammen fordi din bror fik et højt snit da han gik ud af folkeskolen? Når man får svaret på hvorfor man er perfektionist, kan man også arbejde på det. Du får høje karakterer, og med dine karakterer kan du komme ind på hvilken som helst ungdomsuddannelse, så du skal ikke være bange for, at du ikke kan komme ind på din ønskede ungdomsuddannelse.
Jeg er selv meget perfektionistisk, eller i hvert i fald ked af det over mine karakterer. Jeg havde selv en bror som kom ud af folkeskolen med et snit på 10, og jeg følte at jeg skulle klare mig lige så godt eller bedre end ham. Sandheden var at det ikke var rigtigt og at alle elskede mig lige meget hvordan jeg klarede mig til min endelige eksamen. Nu går jeg på gymnasiet og jeg føler at jeg klarer mig meget dårligt. Derfor føler jeg mig dum, ubrugelig og mindre værd, for nogle gange føles det bare som om hele livet handler om skole og hvis ikke man får høje karakterer er hele ens liv slut, for ellers er man ikke god nok, men det er ikke sandheden. Sandheden er at ens karakterer ikke definerer en og at ens karaktere nærmere reflekterer ens interesse for emnet end ens intelligens, for selvfølgelig har man sværere ved at huske pythagoras læresætning hvis ikke man er interesseret i matematik. Det er der intet galt i og man skal ikke bebrejde sig selv bare fordi der er nogle ting man glemmer. Det kræver bare at man læser op på tingene og repeterer dem. Man er ikke dum bare fordi man ikke klarer sig lige så godt som man forventer eller ønsker. Du tror nok ikke det jeg vil sige nu, men man er ikke dum bare fordi man ikke ved hvad impressionisme er eller hvornår anden verdenskrig startede. Jeg er dybt seriøs. Tro mig! Det gør dig ikke dum. De ting du ikke ved siger ikke noget om din intelligens eller værdi som menneske, men nærmere noget om hvad du ikke har lært, og det er ikke nødvendigvis din fejl.
Pointen er at du lige så meget værd som alle andre også selvom du får 10. Der er intet i vejen med dig, og du er stadig smuk og lækker lige meget hvordan du klarer dig i skolen, for fejltagelser gør dig ikke dum. Du er stadig elsket lige meget hvordan du klarer dig.
Jeg håber det hjalp for jeg har lyst til at give dig et gigantisk knus og gentage det jeg lige har sagt en million gange, for du er god nok.
Kærlig hilsen mig <3
PS Du er ikke alene 😉