Karakterer og høje forventninger
Hej alle sammen
Jeg er en pige på 14 år som er startet i 8. klasse.
Skolen har hverken været nem eller svær for mig, men da jeg kom i 8. blev den en del sværere end jeg havde forestillet mig.
Vi har fået en masse prøver i de forskellige fag, som jeg har klaret mig ok i.
Men så fik jeg et 4 og 7 tal i matematik, og nu føler jeg mig som lort.
Jeg lytter i timerne og gør mit bedste, men det føles aldrig som om det er nok.
Jeg laver også matematik derhjemme, men har stadig svært ved nogle ting.
Det gør bare ondt at se et 4 tal, specielt når man ved man prøver sit bedste.
Jeg har det også svært med at sige det til mine forældre, fordi de har store forventninger til mig,
især når det kommer til matematik, og naturfagene, som jeg også snart skal få karakterer i.
Jeg burde være bedre til matematik, men det er simpelthen så svært nogle gange at forstå formler osv.,
og så har jeg også dårlig hukommelse, hvilket gør det endnu sværere for mig at lære det ordenligt.
Det føles som om jeg har været god til skole i så mange år, men så får jeg en matematik prøve i 8. og pludselig kan jeg ikke huske en skid.
Jeg føler mig helt fortabt og ved ærligt ikke hvad jeg kan lave for at komme højere op i karakterne.
Nu ved jeg også at det er første gang jeg rent faktisk får karakterer,
men jeg ved bare at mine forældre kommer til at blive så sure på mig, og dermed også får mig til at blive sur på mig selv.
Hvad burde jeg gøre?
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her