Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ingen venner

Hej, jeg er en pige på 16 år.

 

I folkeskolen havde jeg ikke rigtigt nogen “tætte” venner i slutningen af niende, da jeg var gledet fra de fleste og ikke længere delte deres interesser, hvilket jeg var super ked af. Det fik mig til at føle mig rigtig ensom og jeg var næsten altid ked af det, når jeg kom hjem fra skole.

 

Da jeg så startede i gym sidste år i august, fandt jeg rigtig hurtigt 2 piger, som jeg blev virkelig gode veninder med.

Vi var sammen hele det første halve år, hvilket betød at jeg ikke brugte så meget tid på de andre i klassen, fordi jeg jo var så meget sammen med dem. Men efter et halvt år droppede de mig – jeg ved stadig ikke hvorfor – og det efterlod mig helt alene.

 

 

Det tog rigtig hårdt på min selvtillid, at de droppede mig på den måde. Jeg prøvede stille og roligt at finde mig til rette i en ny gruppe i klassen, men jeg føler ikke de gider mig. Det er fint nok når jeg er sammen med dem hver for sig, men lige så snart der er flere personer, har de ikke lyst til at bruge tiden med mig.

 

Det får mig til at føle mig påtrængende og ensom. Jeg føler slet ikke jeg har nogen venner mere, og jeg bliver så misundelig når jeg hører om deres venner, der inviterer dem til fester og fødselsdage m.m.

Vores samtaler handler meget om fester, venner osv, så derfor føler jeg ikke, at jeg har noget at bidrage med, da jeg aldrig er inviteret og derfor ofte bare sidder derhjemme.

 

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, for jeg føler, at jeg bliver nødt til at have en vennekreds før jeg kan få nye venner. Jeg vil ikke være “hende der ikke har andre venner”. Det gør, at jeg ligesom er kørt fast i en ond cirkel.

 

Derfor vil jeg virkelig sætte stor pris på jeres råd.

Pige
Svar fra andre

Børn

Kære pige på 16 år
Tro mig, jeg kender godt til følelsen! Måske kunne det være en ide at se om der også er andre der har det på samme måde på gymnasiet? Så kunne du være sammen med dem. Eller du kunne måske få en penneven? Håber du kunne bruge mine råd til noget. 🙂

  • Anonymous, 14 år

Ej hvor er det bare synd for dig.
Bliver så trust af at læse dit brev og ved slet ikke hvad jeg skal sige. Jeg tror måske det er en hindring for dig at du føler dig påtrængende, så måske du bare skulle prøve at være afslappet og tale med de andre piger, finde deres intereser og se om der er nogen det kan lide det samme som dig. Ellers har du måske en parallelklasse hvor der er nogle venlige piger du kan tale med?

  • Anonymous, 12 år

jeg syntes simpelt hen at du bare skal prøve til. jeg er selv en dreng på 16 og jeg havde sociale problemer i lang tid som jeg aldrig gjorde andet ved end at dulme med stoffer og alkohol og det blev bare til social angst og gjorde det meget være så ud med dig og prøv at få nogle venner ellers går det måske galt

  • pose, Dreng, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat