Brev

Gymnasie efter sommerferien

Hey,

Jeg er en 16-årig pige der starter på gymnasiet efter sommerferien.

Jeg er meget nervøs især angående det sociale og det faglige.

Har I nogle tips?

Både til det faglige og sociale

– tak.

Pige, 16 år
Svar fra andre

Børn

Hej!
Jeg havde det ligesom dig, da jeg 2 år siden startede på mit gymnasium, en HTX.

Ifht. det faglige, så forventer lærerne ikke at du kan noget, som i ikke har lært. Når man hører om alt det man skal lære på gym, kan det godt virke rigtigt intimiderende, og lyde meget svært. Men det er jo klart, ellers ville der ikke være nogen grund til at gå der 😉
Du skal derfor ikke være bekymret for at være “bagud” fra start. Gør dit bedste for at følge med, selv hvis ikke du synes faget er specielt spændende. Alt skal nok gå!

Det sociale afhænger selvfølgelig af den enkelte skole, og hvilke mennesker der går der. Prøv at tale med folk du ikke kender, de vil helt sikkert også værdsætte det. Du kan evt. prøve at arrangere sociale arrangementer i din introforløbsklasse, eller i hvert fald deltage hvis de afholdes, de kan virkelig hjælpe til at ryste folk sammen!
Husk at det hele er nyt for alle, så de andre er nok også ret nervøse.

Det er en mega skræmmende oplevelse at starte på gymnasiet, men alt skal nok gå. Tingene vil hurtigt falde på plads, og det vil føles helt naturligt.

– Held og lykke <3

  • Lou, Pige, 18 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat