Dreng – jeg føler mig lidt femamin
Kære alle derude…
I klassen er jeg pigernes ven, griner rigtig meget og har en bedste ven der er pige.
Jeg går i 8. Klasse på Sjælland, og mens alle andre har travlt med at blive voksen, vil jeg bare være “barn”, imens jeg er det.
Forstå mig ret. Jeg har det helt fint i klassen, snakker både med lidt drenge, men mest med piger, også er jeg det mange vil kalde den totale modsætning af en “f*ck-boy”.
Jeg får nemlig nemt skyldfølelse, og kan ikke lade være med at tænke på om jeg har gjort nogen ked af det. Håber i sådan nogenlunde kan sætte jer i mit sted.
Her er mit problem.
Jeg føler mig nogengange udelukket fra drengekredsen, og da jeg ikke selv spiller fodbold eller andet har jeg ikke så meget kontakt til drengene ude for skoletiden. Dog stadig lidt.
Jeg kommer nogle gange til at føle mig femanin, fordi jeg er på den måde som jeg er.
Folk kommentere også nogle gange på mit udseende om at de synes mit gamle var bedre… og det synes jeg ærlig talt ikke de skal blande sig i…
Jeg tænker at jeg skal prøve at være lidt mere “maskulin” men jeg har jo heller ikke lyst til at ændre på mig selv. Det skal hvertfald ikke ske!
Men alligevel stræber jeg lidt efter at være ham den søde, men også seje dreng. Men jeg føler ikke jeg skal ændre på mig selv.
Jeg vil bare høre om jeres mening til sagen, og havd jeg måske kunne gøre… på forhånd… tak!
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her