Bare for meget…

Dav!

Jeg er en 13-årig autistisk pige, og jeg kunne sgu godt bruge lidt hjælp her.

Ser I, hver dag, når jeg tager med skolebussen, er der en pige som jeg på den ene eller den anden måde har fået bekendtskab til. Og som autist er jeg helt ufatteligt dårlig til at socialisere. Det vil sige, at hver gang hun råber mit navn fordi hun vil sidde med mig i bussen, løber det mig koldt ned ad ryggen, og jeg trækker automatisk skuldrene helt op om ørene, men tvinger mig selv til at sidde med hende alligevel.

Og derudover er hun slet ikke min type. Hun er alt for påtrængende og hun er også meget kropslig. Og jeg HADER kropskontakt. Seriøst, hver gang hun omfavner mig trækker jeg armene op til brystet så hun ikke er så tæt på, og jeg trækker også skuldrene op igen.

Jeg har en lille idé om at hun måske er lidt… retarderet? Og jeg ved ikke hvordan jeg skal forklare hende at jeg ikke gider have at hun rører ved mig, og at jeg ikke gider have at hun forstyrrer samtaler med mine venner, og gør mig utroligt flov overfor dem.

Hvordan skal jeg sige det på en pæn måde? Jeg håber at det giver mening.

Og jeg kan ikke bare slippe for hende, da hun også skal med skolebussen… kæft, jeg er træt af det.

Mam får sgu også lidt paranoia når man står med ryggen til. Man ved bare at hun dukker op på et eller andet tidspunkt og rører ved én.

Jeg håber at I kan hjælpe – de bedste hilsner fra en meget desperat pige.