Alene

hej med dig pige på 11 år. jeg forstår dig rigtigt godt. jeg har prøvet det samme som dig i de mindre klasser. og det er virkelig ikke særligt rart. men sådan har jeg det ikke længere. nu har jeg fået 2 rigtig søde veninder. nå, men vil jeg også sige til dig at selvom du tænker nu “ingen kan lide mig” eller “jeg kommer aldrig til at få nogle venner i skolen.” så må du ikke give op. på et eller andet tidspunkt, så vil du se er der er nogen der gerne vil blive din ven. det er jeg helt sikker på.
men nogle gange bliver du også nødt til at selv prøve måske. (jeg ved ikke hvilken situation du står i) men der går fx. en pige i min klasse. lad os kalde hende charlotte. (det er ikke hendes rigtige navn) nå men charlotte har heller ikke rigtig nogle venner. og det klager hun hele tiden over. og det er synd for hende, men det er ikke så rart når hun kommer hen til en sådan der ” jeg er sammen med jer fordi jeg har ikke nogle venner.” hvis du forstår. hun er ikke så rar at være sammen med når det er det hun siger. men hun prøver heller ikke rigtig selv at gøre noget ved. det er som om hun bare regner med at folk kommer hen til hende og vil være hendes ven,
så måske et tip til dig, så skulle du måske prøve selv at gå hen til nogen og spørge, “hej må jeg være sammen med jer?” eller “hej hvad laver i?” og så gå med ind i samtalen spørg ind til deres interesser og så sig “nå men det intreserrer også mig.” (hvis det gør) jeg håber du forstår hvad jeg mener jeg ønsker dig alt godt, og du kommer på et tidspunkt til at på nogle rigtig søde venner <3