Brev

Mine forældre….

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Hej søde,
Hvor er det trist med dine forældre 😔
Jeg har lidt en ligne historie som dig. Mine forældre blev godt nok ikke separeret, men jeg blev flyttet over til noget andet familie, fordi det var “bedst for mig”. Det der med at det kan komme i bølger, det kan jeg sige passer. Nogle dage var for mig bedre end andre. Jeg kan ikke sige præcis hvornår det kommer, da det forskelligt fra person til person. Men jeg kan sige, du nok skal forvente at blive ked af det, og føle sorg, når din mor flytter, og virkeligheden går op for dig.

Det bedste råd jeg kan give dig, er at du ikke må gå med det alene. Har du set skidt, så fortæl det til en voksen, mor, far, din lærer osv. Det meget normalt, at blive påvirket af det, og det vigtigt at man er opmærksom, på hvordan du reagerer, og får hjælp efter behov, så du ikke risikerer at udvikle “problemet”, som kan følge dig resten af livet.

Jeg havde det til tider selv rigtig svært, men talte åbent omkring det, fik alt den støtte og hjælp jeg havde behov for, så kan sige det vigtigt du lytter til hvordan du har det.

Det kan være ting som, at du let bliver sur, ked af det, føler du ikke har overskud, energi. Det kan også være du føler du ikke kan være i din egen krop, at du har lyst til at være alene hele tiden, gemme sig, måske skal der ikke meget til, før du bliver hidsig. Hvis du begynder at føle, at du skal gøre skade på dig selv, for at få det bedre, så det et stort problem, som du skal få fortalt en voksen om. Alle de her ting, er noget du skal være opmærksom på, og reagerer på, hvis det bliver mere end “bare en dårlig dag”.

Begynder det at være en daglig eller noget der sker flere gange om ugen. Så det tegn på du har brug for hjælp.

Dit liv er ved at forandre sig. Det bliver en ny hverdag for dig, som du skal vænne dig til. Det bliver ikke let, og du må tag det som det kommer, en dag ad gangen.

Hvad angår dine forældre. Grunden til de nok ikke virker kede af det. Må skyldes de er afklaret med dere beslutning, og ønsker at vise de stærke overfor jer. Det har ikke været let for dem, at fortælle jer det. Husk også at hold øje med alt det her jeg fortæller hos din lillebror. Fortæl ham alt det her er okay, og han skal sige det, hvis han føler noget af det jeg fortæller. Støt jer til hinanden, din lillebror vil nok se op til dig, og finde støtte i dig, lad ham gøre det, vær det for ham, så meget du nu kan, og spørg om hjælp, hvis du ikke føler du kan.

Alt held og lykke til jer begge
❤️ Knus og kram ❤️

  • A, Pige, 22 år

Hej

Mine forældre blev skilt da jeg var 8 år gammel.

De boede også samme de første stykke tid, så opdagede det heller ikke rigtig.

Det kom meget bag på mig, da man slet ikke kunne fornemme det og heldigvis er de stadig venner.

Det værste ved at man ikke ser det komme, eller at de bor samme det første stykke tid er at jeg aldrig blev ked af det.

Jeg har aldrig nogensinde grædt over det eller følt at var trist eller sur.

Det ville faktisk have hjulpet mig at være ked af det, fordi jeg er nu mere sur på mine forældre.

De har aldrig nogensiden fortalt mig hvorfor de blev skilt, og de er jo så gode venner så kan ikke finde grunden. Derfor får jeg jo også en masse grumme tanker om hvad der kunne være sket.

Så spørg dine forældre om de ikke vil fortælle dig hvorfor?? Det kan hjælpe dig med at forstå og derfor kan du også blive ked af det.

Det lyder måske underligt at sige at det er godt at blive trist, men det vil 100% hjælpe dig med at ikke være trykket af det i længere tid eller have bølger af sorg.

Håber det kan hjælpe dig lidt

Kærlig hilsen en anden pige som også har været der🥰

  • pige, 16 år, Pige, 16 år

Hej pige på 13

Mine forældre er også skilt det skete i febuar.
I starten flyttede de også bare fra hindanden mig og min store bror var også rigtig meget i chok fordi de næsten aldrig havde skændes eller været uvenner. Du spørger hvornår du begynder at blive ked af det for mig var det sådan at jeg var ked af det måske det første 3-4 dage der snakkede jeg også meget med min mor om det derefter var det ikke så slemt og jeg indså mere at de bare var blevet skilt fordi de ville prøve noget nyt fordi de havde været sammen i rigtig mange år. Jeg begyndte ikke at blive mere ked af det jeg blev bare mere vandt til det. Men nu vor din mor flytter til januar syntes jeg du skal lade vær med at tænke så meget på det måske sådan bare få det bedste ud af det og holde jul sammen siden de jo ikke er skilt endu. Prøv måske at snakke med dine tætteste veninder om det måske er der også nogen af dem der har skilte forædre så kan du snakke med dem.
Hilsen fra pige på 11

  • Anonym, Pige, 11 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Skal din mor og far skilles? Få gode råde her

Hvis ens forældre skal skilles, kan man opleve at have mange forskellige følelser. Måske man bliver bange og nervøs, det kan også være man bliver rigtig ked af det eller vred og nogen oplever også lettelse, hvis ens forældre har skændes meget. Man kan også sagtens opleve at have alle følelserne. Måske hverdagen pludselig ser anderledes ud og derfor tager det tid at vænne sig til, at mor og far bor hver for sig

Måske du tænker: Hvor skal jeg bo? Hvordan har min mor og far det? Er det min skyld de skal skilles? Hvem skal flytte? Skal jeg skifte skole? Skal jeg vælge side? Hvorfor skændes mor og far? Hvorfor spørg mine forældre ikke, hvordan jeg har det? Skal jeg bo med mine søskende? Hvordan fortæller jeg til mine venner, at mine forældre skal skilles?

Det er vigtigt at sige, at det aldrig er børnenes skyld, når forældre vælger at blive skilt.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved at se film om blandt andet, hvad man kan gøre, hvis man har det svært med sin papmor. Du kan også spille Sjit Show prøve quizzen om skilsmisse eller læse andre børns breve.

Du har en Initiativret

Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede Familieretshuset om at holde et møde med dine forældre, hvis du ikke har det godt med det, der er blevet bestemt i forbindelse med dine forældres skilsmisse. Det kan f.eks. være om, hvor du skal bo, hvor tit du skal se den forælder, som du ikke bor hos eller noget helt andet, som du måske er ked af.

Du kan ringe til Børnenes skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50 eller du kan udfylde blanketten og sende den direkte til Familieretshuset. Print brevet her.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen til at hjælpe dig.

Hvis dine forældre er skilt, og du ikke er tilfreds med, hvordan du skal bo, kan du bruge din initiativret

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Spil

Sjitshow

Det er tid til et familiebillede! Men hvem skal have en hundelort på hovedet, og hvem skal have et smækkys? Hvem skal ligne en zombie, og hvem skal være superhelt? Du bestemmer – for det er DIN gakkede familie!

Spil om skilsmisse og om skøre familier
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat