Brev

Føler man sig anderledes efter første gang?

Jeg tænker jeg nok snart skal have min første gang.

Jeg forestiller mig det må være noget stort.

Hvis i har oplevet det

føler man sig så meget anderledes bagefter i forhold til før?

Vil det være sådan en oplevelse

man altid vil huske tilbage på?

Husker i det som noget godt og fantastisk

eller måske som noget mindre godt eller ligegyldigt?

På forhånd tak for svar,

jeg vil meget gerne høre andres erfaring

inden jeg skal gøre min egen.

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Jeg har aldrig haft sex, men jeg har talt med en masse der har haft sex, og både drengene og pigerne fortæller, at de føler en forløsning at det er overstået. Nogle af dem føler sig lidt mere modne, og at noget har ændret sig men kan ikke sætte ord på. Drengene taler oftest om, at de ikke længere kan undvære det.

Det jeg oplever er nok mere, at de bliver mere “voksne”, de ikke længere er helt så barnlige omkring sex og når der tales om sex.

  • Anonym, Dreng, 20 år

For mig følte jeg mig ikke anderledes efter. Jo, lige efter sex, men det er jo fordi der kommer en masse hormoner i kroppen, og det er noget kroppen ikke har prøvet før. Men udover det, synes jeg ikke jeg kan mærke nogen forskel. Sådan er det hver gang efter sex, og det 1,5 år siden jeg var jomfru.
Og så kan jeg godt huske min første gang, men tror det er meget forskelligt, fra person til person, hvordan oplevelsen er. For mig, var det med min kæreste, så jeg husker det som noget godt, men også lidt akavet, for jeg vidste ikke hvad jeg lavede.
Første gang, er som regel, ikke noget fantastisk(igen, man ved ikke hvad man laver, så det ikke suuper godt den første gang), men en oplevelse, man godt kan huske 🙂

  • pige, Pige, 17 år

Altså jeg vil sige både ja og nej. Nej, fordi første gang sjældent er særlig god, altså som sex betragtet. Jeg var nervøs og anspændt og det var jo også hurtigt overstået. Der er heller ingen af mine veninder som har prøvet det og som jeg har snakket med om det der har fået noget sexuelt ud af det første gang. Man skal ihvertfald ikke gøre sig en masse forventninger om kæmpe nydelse eller noget. Men derfor kan det jo godt være en god oplevelse. Jeg husker det mest fordi det var første gang jeg havde en langt oppe i mig og som jeg var helt forbundet med. Det var ret stort! Og så føler man sig lidt voksen også. Mine forældre har altid behandlet mig lidt som en lille pige, synes jeg. “Har du nu husket at lave lektier. nu skal du vist også snart i seng.” Osv.! Og bagefter kan man så tænke: Ja, ja, men nu har i alt fald bollet! Jeg synes godt du kan glæde dig til første gang.

  • Navnløs pige, Pige, 17 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat