Brev

Sex med en fra min klasse

Hej

Jeg startede på gymnasiet her i sommers. Jeg kom i et klasse med en fyr, jeg havde kysset med før.

Til en fest har vi så sex, og bliver opdaget af en gruppe fyre, som også går i min klasse, som desuden er hans gode venner. Jeg føler mig virkelig ydmyget, siden at de jokede om det i skolen dagen efter.

Der er gået flere måneder nu, men jeg føler stadig at jeg har fået hele skylden på mig, og jeg fortryder alt, også bare fordi jeg var så fuld. Nu er jeg bare en joke, og føler mig så angrebet og ydmyg.

Jeg har virkelig overhovedet ikke lyst til at snakke med drengen eller de andre fyre. Og jeg har bare virkelig ikke lyst til at tage i skole…

Jeg troede at det ville ha været mindre akavet imellem os, eftersom der er gået så lang tid, men jeg kan stadig ikke se ham i øjnene, og kan overhovedet ikke forestille mig at kunne klare gymnasiet med ham og de andre drenge…

Pige, 16 år
Svar fra andre

Børn

Godaften kære person.

Sex er meget normalt, og noget af det mest vidunderlige i verden. At de joker omkring det, er blot et tegn på de enten ikke er i stadiet hvor man er parat til sex, eller er moden nok til at håndtere det. Ellers kan det være et tegn på misundelse. At de måske ville ønske det var dem, som var den heldige at være sammen med dig, og de blot er medløber for at virke sej.

Du beskriver ikke hvordan fyren har reageret på det efterfølgende, om han er med i joken, eller hvordan han tog det, derfor kommer jeg blot med nogle forslag som du self kan tag til dig, eller overveje om det er noget for dig.

Måske snak med ham om det, hør hvad han tænker om det hele, også måske fortæl ham hvordan du føler det. Fortæl ham at du måske overvejer at droppe skolen. da du ikke føler dig tilpas på skolen, grundet den gruppe drenge som han er venner med.

Som du skriver, så føler du ikke, du kan se ham i øjnene. Men det er vel heller ikke nødvendigt for at fortælle ham hvordan du har det. Du kan skrive en sms til ham, et brev, kontakt ham via facebook. Der er så mange muligheder for at kommunikere i disse dage.

Jeg håber du kommer igennem det, og får fundet ud af noget, så du igen kan passe din skole, uden at folk skal grine af dig, se underligt på dig, eller få dig til at føle dig utilpas.

  • HrVennelighed, Dreng, 23 år

Kære pige på 16

Det at de joker med dig, det er fandeme barnligt, hvis du spørger mig.

Jeg kan dog godt forstå at du er flov over at det bare sket sådan pludseligt at i havde samleje af den grund, at du/i var meget fulde. Men sådan en ting som samleje er til gengæld helt normalt, husk det!

Mit bedste råd til dig er at du snakker med ham fyren og også lige spørger ham, hvordan han havde det med hele situationen og det kan jo være, at han måske vil tage en snak med sine venner fordi at hvis du føler dig ydmyget af at de joker med det, så skal de self stoppe.

Da du også er startet på gymnasiet så kan det være en lidt stor mundfuld, fordi man skal virkelig have mod og energi for at gennemfører gymnasiet.

Hilsen pigen på 14.

  • Pigen på 14, Pige, 14 år

hej pige på gym.
jeg kan godt forstå hvor svært du må have det.
jeg har aldrig selv prøvet det, men det har altid ligget som en frygt at man gav sig for hurtigt hen og så blev grint af.
jeg syntes at det ville være smart at tage en snak med ham om det, for måske tænker han ikke over hvordan det har påvirket dig. (hvis han er meget arrogant type ville jeg dog ikke gøre dette da det kunne føre til yderligere jokes, du skal altså vurdere ham som person inden)
det er vigtigt at have samtalen face to face, da en skriftlig samtale altid gemmes, og derved kan vises til vennerne og bruges til yderligere hån
hvis han ikke er voksen nok til at du vil have samtalen med ham, eller du bare ikke ønsker det (ved at det kan være meget lettere sagt end gjort)
er den bedste måde at komme igennem det på. ved at være ligeglad.
og det kan lyde så ekstremt svært, men for at komme godt igennem gymnasiet vil jeg opfordre dig til at finde en fast veninde gruppe du kan være sammen med.
sørge for at lave nogle fritidsaktiviteter med dem eventuelt.
derved får du en social relation i klassen, og du vil ikke have så svært ved at tage i skole. hvis du bruger nok tid med dem vil du også distrahere dig selv, og derved ikke lade dig selv gå på af hvad drengene siger eller gør. og lige så snart drengene ikke får en reaktion vil det ikke være sjovt mere. du skal skinne igennem, når du acceptere dig selv som du er vil de andre også acceptere dig

husk at det er en meget almindelig ting i din alder at have sex til fester. han var lige så meget med til det som du var. og bare fordi at du er pige giver det dig ikke mindre ret til det
you have to own it

  • gympige, Pige, 19 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat