Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg er lesbisk. Hvad så nu?

Jeg er en pige på 14 og jeg er lesbisk.

Jeg har haft det rigtig svært og stramt med det og har haft mange problemer med at acceptere mig selv.

Selve LGBTQA+ miljøet har jeg altid støttet og jeg er normalt et meget åbent, ærligt og enormt tolererende menneske, men ikke altid overfor mig selv.

Jeg er meget perfektionistisk og selvkritisk og jeg kan godt lide at have styr på mine ting og struktur, men det har jeg ikke haft i rigtig lang tid. Jeg har sværere ved at fokusere, da mine tanker hele tiden er et andet sted og jeg har virkelig brug for at formidle mine tanker på en eller anden måde, men jeg er ikke klar til at springe ud til nogen endnu, overhovedet.

Ingen i min vennegruppe er bøsse/lesbisk eller bi (hvad jeg ved af) og jeg kender ingen der er. Jeg har bare virkelig brug for at møde folk der føler det samme som mig. Det behøves ikke være en romantisk måde.

Jeg har aldrig forstået når mine veninder har sagt at de gerne vil have en kæreste eller bare en bolleven, puttemakker osv. Jeg har aldrig på samme måde haft lyst til at have drenge så tæt på mig og vil helst være for mig selv. Jeg troede bare at de var fordi jeg var selvstændig.

Rigtig mange drenge og piger har enten noget med nogen eller har en kæreste og først nu kan jeg se hvad folk mener, når de siger at de savner en kæreste. Jeg vil virkelig gerne have en pige kæreste, men det er lidt svært når ingen ved jeg er lesbisk og når jeg ikke kender nogle lesbiske.

Hvor kan jeg finde LGBTQA mennesker, som jeg kan relatere til, når jeg ikke tør at komme ud til nogen der bor i nærheden af mig eller har kontakt til mine venner?

Pige, 14 år
Svar fra andre

Børn

Snapchat. Møder mange som mener de er bi, homo, pan osv.
Tror bare at 14 er en ret tidlig alder at sætter sig selv i en kasse og sige “jeg er lesbisk”.
Men tag det med ro og tag det som det kommer. Fra mig selv ved jeg at man oftest finder det man leder efter når man slet ikke leder. Du har et langt liv foran dig, og der er ikke nogen deadline for hvornår du skal springe ud eller noget. Det tager du bare i dit tempo.
Og jeg kan godt forstå at du gerne vil have en kæreste, men hvis du vil have noget seriøst tror jeg ikke du skal lede så meget, for det ender med at du er så desperat at du bilder dig selv ind at du kan lide nogen fordi du så gerne vil have en kæreste.
Som sagt, tag det som det kommer. Alt skal nok falde på plads i sidste ende.

  • Brombeertje, Pige, 15 år

Hej pige på 14

Først og fremmest synes jeg at det er pisse sejt at du har haft mod på at skrive herind og åbne dig op.

Det er svært for mamge homoseksuelle/lesbiske at leve med deres seksualitet og acceptér den, men altså du er jo stadig et helt normalt menneske. Det at du er til samme køn spiller da ingen rolle.

Alt i alt, så synes jeg du lyder til at være en mega sej og super sød pige! Og jeg synes det er helt fair at en dreng kan være forelsket i en dreng og omvendt med piger.

Jeg synes bare du skal springe ud i det og forhåbentlig finder du en pige en dags, om er præcis ligesom dig:)

  • Pigen på 14 år, Pige, 14 år

jeg er er meget homoseksuel pige på 15 og for 1 år siden havde jeg det ligesom dig! og jeg troede jeg var den eneste i mange år der havde det sådan her men så sprang jeg ud og det gjord det meget mere let for mig at møde andre LGBTQ mennesker og nu her 1 år efter har jeg røv mange venner der er ligesom mig(:

  • homopigen, Pige, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat