Jeg er lesbisk.

For cirka et år siden fandt jeg ud af at jeg ikke var hetero. Det var svært.

Jeg fortalte min mor det og jeg græd.

Hun sagde at det måske bare var en fase, men at mine forældre altid vil elske mig.

Jeg er så taknemlig for min families accept. Og mine venners for den sags skyld.

Jeg kom allerførst ud som biseksuel.

Jeg vidste ikke så meget om seksualitet og har hele mit liv været “tiltrukket” af

men så troede at det var sikkert, det var det ikke haha.

Jeg var ikke komfortabel med det label så jeg prøvede Queer lidt

men det var heller ikke mig,

seksualitet kan være noget forvirrende noget.

Jeg fandt først ud af 2 måneder siden at jeg faktisk var lesbisk.

Det var svært, har hele livet blevet fortalt at jeg skulle være med en mand

så det var meget svært for mig at acceptere at det vil jeg aldrig.

Jeg er helt sikker på at jeg aldrig vil gifte mig med en mand

eller dele livet med en mand,

kan sagtens se dem som venner eller pæne men vil bare være venner.

Er ikke kommet ud til mine forældre om det i nu, tror de bliver skuffet

men det skal nok gå.

Mine tætteste venner ved det men de fleste er selv lgbt+ haha.

Har gode venner, det er jeg taknemlig for.

Er bange for at komme ud, hvis jeg når at komme tilbage i folkeskole.

Ved at nogen i min klasse vil acceptere mig,

men vil ikke have at de behandler mig anderledes.

Er jo stadig mig.

Det her var mere en vent/rant end et spørgsmål,

tænkte bare hvis andre havde det på samme måde

at det måske ville hjælpe dem <3