Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Hvem er jeg til?

Hejsa forvirret pige her på 15.

Her det sidste år har jeg tænkt meget over, hvor vidt jeg KUN er til drenge. Det fylder meget, at når jeg begynder at tænke på det, bliver jeg simpelhen så forvirret.

Derfor skriver jeg herind. Jeg vil gerne forklare min situtation, så det er nemmere at forstå.

Jeg har faktisk altid kun været interesseret i drenge, men det har nu hvor jeg tænker over det, været fordi at det har alle andre gjort. Det er som om jeg ser piger anerledes end jeg ser drenge, jeg kan sagtens synes drenge er søde og sjove, men jeg synes også at piger kan være rigtig attraktive og tiltalende.

Jeg er i tvivl, og helt vildt forvirret over mine følelser, da jeg ikke har så meget erfaring ud over fantasi.

Er jeg hetro? Bi? Bi-curious? Hvis nogle har har eller har haft disse tanker og følelser, ville jeg elske og høre dem.

Eller hvis i har nogle råd, kom med jeres syn på min situtation.

Tak på forhånd.

Pige, 15 år
Svar fra andre

Børn

Jeg tror alle der går igennem en teenagetid får disse tanker. Så, at du får dem er mere end normalt. Det er en periode i ens liv, hvor man finder ud af mange ting om sig selv og også en periode hvor man, og det er det, der er det svære, finder ud af, at man ikke altid er som man troede man var eller som ens veninder er. Det kan føre til stor forvirring, så jeg kan godt forstå, du er forvirret. Vi lever ovenikøbet i en tid, hvor der skal være et ord for alt. Du nævner selv flere af de ord, man kan bruge om sin seksualitet. Selvom du sikkert også synes, det er rart at vide, at der ikke bare findes én eller to seksualiteter, men rigtig mange, så skaber det vel også en endnu større forvirring. For hvilket ord er det rigtige at bruge for dig? Mit råd er ikke at bruge noget som helst. Det behøver du slet ikke. Du er stadig i tvivl om hvordan du har det, og tro mig, det skal du nok med tiden finde ud af. Så brug tiden på at komme nærmere på hvordan du egentlig har det med de forskellige køn og HUSK, at intet er rigtigt eller forkert.

  • Pige, Pige, 18 år

Det er helt normalt at være i tvivl om sin sexualitet, jeg har været hvor du er nu tro mig. For omkring et år siden fik jeg et crush på en person med køns flydende identitet, det vil sige en person som biologisk set er en pige, men som ikke definere sig selv om en. Det lyder forvirrende, så her er den forklaring jeg fik fra mit crush, nogle dage kan jeg vågne op og føle mig som en pige og nogle dage kan vågne op og føle mig som en dreng.

Det gjorde også mig totalt forvirret, mit råd er at, tænk over, og det kommer til at lyde åndsvagt men lyt til dit hjerte. Og by the way, så er der jo flere forskellige måder at være bi på , du kan sagtens være sige at du er bi hvis du fx. er åben for forhold til piger men læner dig mest mod drenge.

Håber det giver mening, et andet råd er at tage en test, det var det jeg gjorde. Men brug det som sidste udvej, testen giver ikke altid korrekte svar, fx. fik jeg blandt andet svaret afsexual fordi jeg er jomfru. testen kan måske give dig en smule klarhed men i sidte ende skal det værre din beslutning.

Håber du kan bruge det til noget 🙂

Hilsen L 16år.

  • L, Pige, 16 år

Hej
Jeg kunne ikke være mere enig i de følelser du skriver. Jeg har det præcis på samme måde. Det er ikke sådan at jeg er forelsket i en bestemt pige, men jeg vil ikke afvise at jeg nogensinde bliver forelsket i en pige. Det min plan er (ved ikke hvor god den er) men jeg tænker at om ca. et halvt år, vil jeg kigge på mine følelser igen. Måske er det en fase, for det er meget almindeligt for piger i puberteten at få sådan nogle følelser, måske er det mere end det. Uanset hvad det er, så husk på at der ikke er noget forkert i det.
Håber det på end eller anden måde hjælper at vide, at du ikke er den eneste. Måske virker min plan (jeg tvivler)

  • Anonym, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat