Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Tvivlende evner.

Hej, jeg er en 14 årig pige, der lige er startet i 8. klasse. Jeg har et stort problem.
 

Jeg har i det meste af mit liv haft et rigtigt dårligt selvværd og rigtig dårlig selvtillid, men har altid klaret mig god i stort set alting. Mine søskende siger onde og negative ting om mig nærmest hver dag. Det er især min søster, der siger, at jeg er dum og slet ikke kan finde ud af noget som helst.

 

Sidste år begyndte min veninde så også at sige sådan nogle ting til mig og det bliver bare værre og værre.

For nogle få dage siden sagde hun til mig, at hun helst ikke ville arbejde sammen med mig i en opgave, der skal fremlægges om et par uger, fordi hun synes, at jeg er dårlig til alt det, som foregår mundtligt. Hun gik så alligevel med til at arbejde sammen med mig. Det var måske kun af medlidenhed.

 

Men det hænger i hvert fald ikke sammen med det hun sagde cirka to dage efter: at hun prøver på at give mig lidt mere selvtillid. Hvordan synes hun selv, at det går? For mig ser det ud til, at det går i den modsatte retning.

 

Også alle andre fra klassen tvivler på mine evner og tror, at jeg er super dårlig til alle fag. Når vi bliver delt i grupper af læreren og skal lave gruppearbejde, siger de andre i gruppen for det meste, at jeg ikke behøver at lave noget, sikkert fordi de tror, at jeg ødelægger det hele, og ellers så lukker de mig nærmest helt ud af gruppen.

 

Nu går vi i 8. klasse og skal lige til at have være første karakterer. Jeg er bange for, at jeg får dårlige karakterer, fordi at læreren muligvis tror, at jeg ikke gider at lave noget. Jeg har bevist overfor dem, at jeg sagtens kan, og at jeg er god til meget af det, men det gør ingen forskel.

 

For tre måneder siden steg mit dårlige selvværd og min dårlige selvtillid meget af en eller anden ukendt grund. Det at de ikke tror på mig får mig til at tvivle på mig selv. Mener de virkelig, at jeg er så dårlig? Jeg vil ikke risikere at miste mig selv igen. Derfor har jeg brug for, at de har lidt mere tiltro til mig. Det hele får mig til at føle, at jeg slet ikke er værdig til deres liv.

Hvad skal jeg gøre? Hvad kan jeg gøre? Hvad burde jeg gøre?
Må jeg få lidt hjælp, tak?

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

"alene" hør andres fortællinger

Hør YouTuber og influencer Emilie Briting og 17-årige Martha tale om at sige det højt, hvis man har det svært, og hvem man kan gå til.

Hjælpesætning
Få en hjælpesætning, der kan minde dig om, at du godt kan klare det, og at du er god nok!

Hvilken sætning hjælper dig?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat