Brev

Tænker for meget hver andres mening?

Hej!

Jeg tænker simpelthen for meget over hvad andre tænker og syntes om mig. Jeg er en pige på 14 år og har haft det sådan meget længe.

Jeg kan ikke engang lægge syg herhjemme, uden at jeg tænker på hvad andre mon nu tænker oppe i skolen.

Hele mit liv er styret af hvad andre tænker og synes, eller det kan man vel på en måde sige.

Hvordan kan man blive mere ligeglad? Og komme til at leve sit liv som man gerne selv vil?

Pige, 14 år

Læs hele brevet

Svar fra andre

Børn

Vis tidligere svar

Har selv det sådan, men tænker tit på at man kan aldrig gøre noget ved det, du vil aldrig finde ud af hvad der foregår inde i andres hjerner. Så hvorfor ikk bare være ligeglad, ved det kan være nemt for mig at sige, men det hjælper en smule?

Ahdp, 13 år
januar 24, 2017

Sådan har jeg også virkelig været, er det stadig lidt, men bare rolig, du er ikke den eneste!
De fleste, og hvert fald piger, tænker meget over, hvad andre tænker, og man tror altid, at de tænker dårligt om en selv. Men hvor meget dømmer du de andre? Ikke nok til, at de skulle blive bekymret. Og det er præcist det samme med dig, de tænker ikke over, hvorfor du mon er syg, de tror ikke du pjækker, de synes ikke, at du taler for meget, at du taler for lidt, at du har en sær stil. De tænker nok præcist det samme som dig “Åhh nej, hvad mon de andre tænker?! Ser jeg pæn nok ud, ser jeg FOR pæn ud? Synes de mon jeg er grim?” Du er ikke den eneste, og du skal ikke bekymre dig! Det er en fase, og du kommer over den! <3

Mitane, 16 år
januar 25, 2017

Jeg har det lidt på sammen måde, og det er svært at ændre på det.
Men du bliver nødt til at tænke positivt om dig selv, og prøve at glemme de andre. Så hver gang at du får en tænke om hvad andre nu tænker, så skub den væk. Og tænk istedet, hvad synes jeg. For hvis du er tilfreds med dig selv, vil du også være ligeglad med hvad andre tænker om dig. Så derfor synes jeg at du vær aften, skal prøve at finde et positivt ord om dig selv. Og hvis der dukker et negativt ord op, så skub det væk og tænk på noget andet. Det gør jeg, og det har hjulpet mig en hel del. Men hvis det ikke hjælper så tal ned dine forældre, lærer eller veninder om det, for så kan det måske hjælpe dig.