Jeg føler

Hej dreng, jeg forstår virkelig godt din fortvivlelse. Selvom det lyder bagklogt, er en rigtig stor del af det at man langsomt går fra barn til voksen, at man også vokser fra noget af det man har været vant til at færdes i, og de ideer og syn man har haft. Mange af de relationer du snart kommer til at danne, kan synes overfladiske eller kortvarige, fordi man ændrer sig utroligt hurtigt i den alder vi er i, og selvom det lyder dramatisk, vokser man til en vis grad meget hurtigt fra sine omgivelser, i og med at man tager noget forskelligt med fra forskellige situationer, men på et tidspunkt når man ligesom at vokse over det man omgiver sig med.

Jeg forstår godt du kan føle at du er fremmed eller distanceret fra dine venner, men det er virkelig vigtigt at du ikke ser, det at i måske ikke længere deler alle interesser, som en dårlig ting. Du er ved at blive ældre, og det er utroligt svært, fordi det værste er tanken om at være udenfor fællesskabet og ofte er man ikke klar til at give slip på den tryghed man finder i sine relationer.

Det er også vigtigt at du ikke føler dig forkert eller anderledes fra de andre, jeg tror godt jeg kender den følelse du har, hvor man ikke rigtig kan forholde sig til sine venner, eller rigtig forstår hvorfor de synes de ting de snakker om er vigtige, men derfor er du ikke anormal søde, det må du aldrig tænke, der er utrolig stor forskel på drenges udvikling ISÆR i din alder, og her kommer seksualitet også ind i billedet.

Jeg tænker du er i en alder hvor dine drenge venner virkelig har opdaget det spændende ved piger, og det kan være utroligt svært når man, især bor i et landmiljø, men måske heller ikke føler den samme nysgerrighed ved piger, og samtidig føler at det er lidt ulovligt så tæt man er på drengene, når man måske godt kan forestille sig man er tiltrukket til dem?

Det er virkelig vigtigt at du husker på, at det at være homoseksuel ikke er noget der gør dig mindre elskværdig eller gør at dine omgivelser nødvendigvis vil holde mindre af dig, men at du kan føle dig alene med tvivlen og de tanker seksualitet kan afføde forstår jeg virkelig godt. Og selvom du ikke har det lige så naturligt med dine venner, må du også spørge dig selv, om du stadig kan lide at være sammen med dem? Føler du dig tryg med dem? Det at du føler dig ‘gay’, som mange især drenge i din alder gør grin med uden at mene noget ondt med, gør heller ikke at du skal føle at du ikke har samme ret eller mulighed for at opretholde din mandligevenskaber, det er ret misforstået at man som homoseksuel dreng kun skulle kunne være sammen med piger.

Alligevel er piger nogengange lidt længere fremme i skoene, når det kommer til det, har du nogle veninder på din skole eller søskende du kunne snakke med om det?

Du er i hvertfald ikke alene og du må for guds skyld ikke hade dig selv! Der er rigtig mange mennesker i verden der deler din tvivl, men det er alligevel utroligt skræmmende og ubehageligt, at være i alene…

Håber du kommer nærmere nogle svar, KH