er det angst eller er jeg helt væk?

hej søde folk der læser

Jeg er en pige på 12, og jeg har på det sidste overvejet om jeg har social angst. jeg har det bare så svært med at tale med nogen jeg ikke kender. sådan ualmindeligt svært. noget så simpelt som at bestille en filur-is fucker jeg op. jeg begynder at blive vildt nervøs og stamme. jeg er også bange for at blive dømt. sådan, jeg kan ikke kigge nogen i øjnene som jeg ikke kender så godt, og jeg føler alle sidder og kigger på hver enkel fejl jeg laver.

jeg har det svært med at gå på gaden fordi jeg får følelesen af at alle synes noget om hvad jeg har på. jeg går også rigtig skævt, og det gør det jo ikke bedre.

jeg vil rigtig gerne sige til min mor hvordan jeg har det, men når jeg prøver siger hun bare: “Nej det har du da ikke! du er altid så god til at tale med andre”

og jeg ved ikke hvor hun har det fra? jeg tror det komer af da jeg var mindre hvor jeg meget udadvendt og ikke genert. men jo ældre jeg er blevet, jo være er frygten blevet.

jeg ved ikke lige om det er angst, det virker som et meget overvældene ord. men jeg har virkelig brug for at tale med nogen om det.
hvordan kan jeg sige det til min mor?

Venlig hilsen mig

tusind tak for jeres tid, i er fantastiske.

hvordan skal jeg forklare min mor det?