Jokes
Hej alle jer derude!
Jeg er en autistisk pige på 14 år, som for lidt over et pr siden var voldsomt ramt af spiseforstyrrelsen anoreksi. (Jeg er rask nu.)
Jeg var flere gange tæt på indlæggelse og gik derhjemme i næsten et halvt år før jeg kom i skole igen. Mine forældre havde derfor taget orlov for at få mig til at spise.
Jeg går til en sport, hvor mine venner selvfølgelig havde hørt om det, da jeg ikke kom til sporten i al den tid jeg var hjemmegående.
Dette er en periode i mit liv, som jeg prøver at fortrænge og gemme væk, fordi jeg er pinlig over det. Min far fik en depression på grund af det, og for mit eget vedkommende var jeg tvunget til psykisk vold hver evig eneste dag i et halvt år. Men det værste var, at det gik ud Iver hele min familie. Min søster fik ingen opmærksomhed, og mine forældre var rastløse, og hver gang nogen kom på besøg påpegede de allesammen at jeg lignede døden fra Lübeck. Så ikke en fed periode!
Nå, men mine venner havde jo selvfølgelig hørt om at jeg havde fået anoreksi. Og så her for et par uger siden jokede vi om både autisme og spiseforstyrrelser, hvilket kan være meget sjovt. Men så min allerbedste ven, næsten mit crush, kom med en joke om specifikt min periode med sygdommen. Den ramte mig sgu hårdt. Og jeg vidste ikke hvad jeg skulle sige, fordi han er min bedste ven, og jeg er bange for at miste ham hvis jeg siger noget forkert.
Jeg havde lyst til at sige det som det var:
Personlig sygdom er ikke noget man joker med. At balancere mellem liv og død i et halvt år med daglig psykisk vold, og en familie som blev revet fra hinanden er ikke noget man joker med. Emnet i sig selv kan man godt tillade sig at joke med, (når det er passende) men så snart det bliver rettet personligt er det et no go.
Jeg er nervøs for, hvis vi joker igen, at det sker en gang til. Men jeg vil gerne kunne sige fra denne gang, og stadig bevare fatningen og venskabet. Selvfølgelig mener han det ikke ondt, da han jokede, og han kunne jo ikke vide hvordan det ramte mig, og hvad min familie og jeg havde været igennem. Men hvad kan jeg sige hvis det sker igen?
Jeg håber at I kan hjælpe mig. ❤️
Selvskade Andre der hjælper
Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade
Trin for trin Byg et brev
Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her