Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Ulovligt? (seksuelt)

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Hej du
Det lyder så ubehageligt og du kan og bør i hvert fald sige det til en voksen! Du er 14 og han er 18. Det er ulovligt af den betydning at du er mindreårig.
Du gjorde det helt rigtige ved at sige nej til ham og prøve at fjerne ham. Det du skal gøre nu er at du skal tage fat i enten dine forældre eller en voksen som du stoler på og sige hvad der er sket.
Det er en lidt svær situation fordi at hvis du anmelder ham kan der ske ret mange ubehagelige ting for ham, hvis i f.eks. bare havde misforstået hindanden. (Du skal ikke tro at jeg ikke tror på dig, men man skal være 100% sikker i de her situationer over hvad der er sket fordi det er alvorligt at anmelde folk) Men er helt enig med dig i at du ikke skal se ham igen når han er så anmasende og tror at han må gøre hvad han vil, fordi det må han bestemt ikke.
Jeg syntes personligt du skal fortælle ham at han skal holde sig væk hvis han ikke kan respektere dine grænser og så skal du tage en snak med en voksen om hvad du skal gøre med anmeldelsen. Fordi måske er det nok for ham hvis du siger at du har sagt det videre til en voksen. Så forstår fyre normalt godt at der er noget galt.
Håber du finder ud af det;)
Knus Caro

  • Caroline, Pige, 21 år

Du får næppe meget ud af og anmelde ham – der er jo ikke beviseligt sket noget. Noget andet er at det måske godt kan betale sig at kigge lidt indad. Hvor klogt er det af en 14-årig pige at lægge sig i seng til en 18-årig dreng i den tro der ikke sker noget som helst? Hvor er dine forældre henne i det spil? Ved de du skulle overnatte i en 18-årigs seng? Var de okay med det? Noget af det at blive voksen er jo også at tænke sig om og træffe fornuftige valg. Og nej, jeg synes ikke det er i orden han ragede på dig, men hvorfor gi ham muligheden? Håber du passer bedre på dig selv i fremtiden.

  • Louise T, Pige, 16 år

Hej Pige, 14

Jeg er ked af at høre, hvad du har været udsat for. Jeg er ikke enig i Louises svar. Min holdning og mening er Selvfølgelig er det vigtigt at passe på sig selv, og så vidt muligt undgå farlige situationer, men at en person vælger at forgribe sig på dig rent seksuelt, når du tydeligt siger fra, kan aldrig nogensinde være din skyld. Ud fra det, du fortæller, er det helt tydeligt, at du har sagt fra, og selvfølgelig kan du anmelde ham for det han har gjort, og det synes jeg bestemt du bør gøre. Den slags kan være svært og grænseoverskridende, men hvis du har modet til at tale med en af dine nærmeste om det, du har været udsat for, ville det være enormt sundt, da det aldrig er godt at gå alene med den slags oplevelser, og så ville i sammen kunne tale om en evt. anmeldelse.

Det han har gjort er absolut ulovligt. Det ville det være uanset din alder, men det bliver selvfølgelig endnu mere alvorligt af, at du er under den seksuelle lavalder og at han ikke alene er over den seksuelle lavalder, men faktisk er myndig.

Det kan aldrig være din egen skyld, at du er blevet udsat for det her. Du har sagt fra, og det er hans pligt at respektere det, lige som han har pligt til ikke at gøre tilnærmelser mod en mindreårig pige, uanset om der er samtykke eller ej. Ansvaret er kun hans, og derfor bør han også stå til ansvar for det, han har gjort. Han har allerede gjort noget forkert og ulovligt, og det bør han straffes for, men en politianmeldelse kan også være med til at forhindre, at det sker igen.

Du virker som en viljestærk og sej pige. Jeg håber du har nogle, du er tryg ved, som du kan tale med det her om.

  • Anonym, Dreng, 20 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat