Brev

Kan ikke glemme det

Hej jeg er en pige på 16 år, som ikke kan glemme en episode, som fandt sted for et godt stykke tid siden.

Jeg var sammen med en flok venner en aften, og det endte så med at gå ret galt, og jeg blev ret sur og ked af det.

Det der skete var at jeg på en eller anden måde endte med, at jeg gik og snakket med nogle af drengene. Vi var ikke gået væk fra de andre som sådan, vi havde ligesom bare isoleret os lidt fra de andre.

De begyndte så at blive lidt mere flirtende i deres adfærd, på en lidt ubehagelig måde. Så jeg trak mig en lille smule væk fra dem – for at vise at jeg ikke gad det der de havde gang i.

Men det valgte de ikke at vise hensyn til, tvært imod. De kom bare tættere på mig (De var to drenge) og begyndte at tage fat i mig og røre ved mig.

Jeg ville ikke gøre det til noget stort i første omgang, så jeg prøve bare at skubbe dem væk, og spørge dem havde de havde gang i og sådan. Jeg mindes også at jeg sagde “nej” direkte – men selv hvis ikke gjorder, så ved jeg at jeg gav udtryk for at jeg ikke havde lyst til det. Så der burde ikke være nogen undskyldninger fra deres side af.

Lige så snart en af drengene begyndt at tage mig på røven, fik jeg nok. Så fik jeg heldigvis mast mig væk fra dem, uden at de trak mig tilbage eller løb efter mig.

Jeg endte som sagt med at løbe væk, rigtig sur og ked af det. Men jeg snakket ikke om det mere den aften – selvom der var en som åbenbart havde set lidt af det der lagde an på mig, måske i håbet om at jeg var nem og frisk. Men det afviste jeg og valgte at gå hjem.

Det er noget tid siden, men jeg kan ikke lade vær med at tænke på det. Og det er begyndt at gå mig ret meget på, og har mange tanker omkring alt det her, som jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af.

Jeg vil gerne have nogle råd, til hvordan jeg kan prøve at glemme det her, og komme videre. Uden at skulle ind blande alle mulige andre ind i det, ikke at det er udelukket. Men vil bare gerne holde det lidt for mig selv, så der ikke bliver skabt rygter osv.

Og så vil jeg gerne høre jeres mening om alt det her, og hvad jeg kunne have gjordt anderledes?

Tak på forhånd.
Hilsen den 16 årige pige.

Pige, 16 år
Svar fra andre

Børn

Det er ikke din skyld at de var nogle idioter! Det var godt at du sagde fra og gik.

  • Jdjjdbdjwkbw, 13 år

Puha det lyder ubehageligt og jeg kan sagtens forstå at du tænker på det. Det var en form for overgreb de drenge begik mod dig og det er IKKE ok. Super flot at du gik væk! Måske tænker du på det fordi du er bange for at det skal ske igen? Måske fordi du ikke forstår hvorfor de gjorde det? Måske er du i tvivl om hvad du selv gjorde? Det er altsammen helt naturligt, og der er ikke noget som helst i vejen med dig!

Det kan være supergodt at tale med en jævnaldrende pige om din oplevelse og husk så at ingen har lov til at gøre noget ved din krop uden samtykke.

Pas på dig selv

  • Mylil, Pige, 23 år

Det lyder som en meget ubehagelig oplevelse, som ingen burde gennemleve. Det er på ingen måde okay, det drengene har gjort, og det er rigtig godt, at du kom dig væk, og at du kender dine grænser.

Jeg synes, at du burde tale med nogen om det. Din mor, far, søster eller bare en rigtig god veninde – da dette ikke er noget, du skal gå og døje med alene. Hvis du kender navnene på drengene, kunne du eventuelt få talt med din mor eller far, og så få dem til at tage fat i deres forældre, da det helt sikkert vil have fatale konsekvenser for dem selv. Pas godt på dig selv og kend dine grænser – det er vigtigt.

Jeg håber, at du er okay, og du skal nok komme igennem denne oplevelse på den ene eller anden måde – det lover jeg. Selvom det ikke føles sådan lige nu, så bliver alt godt igen.

Mvh.
Dreng, 15 år.

  • Anonym, Dreng, 15 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat