Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Religiøs?

Læs hele brevet
Svar fra andre

Børn

Bare stå ved den du er. Hvis folk siger det er mærkeligt, vil de kun lægge mærke til det det første minut de ved det, ellers gør folk ikke noget stort ud af det. Ved det er et simpelt svar, men er den er god nok

  • Anonym, Dreng, 18 år

Hej ❤️
Jeg kan sagtens følge dig.
Det er også lidt forskelligt i min familie hvor troende man er.
Der er både ateister, kultur-kristne, “normale” kristne og meget religiøse.

Min far er meget religiøs. Jeg nok i lidt mindre grad.
Jeg beder næsten altid en aftenbøn inden jeg går i seng, hvor jeg “hurtigt” takker for alt jeg har.
Det synes jeg er et hyggeligt ritual. Og hvis der er noget der går mig på, eller noget jeg virkelig ønsker, så kan jeg også finde på at snakke om det.

Jeg synes ligesom dig, at det er rart at have en at snakke med. Selvom der måske ikke fysik er en, så føler jeg i hvert fald alligevel, at jeg bliver set og hørt. Det kan måske for nogle lyde lidt skørt. Men det er jo der vores tro og meninger er forskellige.

Hvis jeg var dig ville jeg bare fortælle din familie og veninder præcis hvad du selv har skrevet ovenfor, det forklarer meget godt hvordan du har det. Der er slet ikke noget pinligt i at være religiøs.

Og når du starter på efterskolen, så kan du jo evt. starte med at bede lidt mere lowkey om aftenen fx at gøre det i hovedet eller hviske. Og når du så lærer folk at kende så kan du måske snakke lidt mere åbent om det.
Når jeg sover med mine veninder, kan jeg fx godt finde på at joke lidt med det, “godnat piger, du skal jeg lige bede en lille aftenbøn” og så grine lidt af det, på en kærlig måde. Hvis det giver mening hahah.

Jeg håber du kan bruge noget af det. ❤️
God sommerferie

Kh

  • Anonym, Pige, 15 år

Hej, fra et par år siden havde jeg nogle tanker der minder om dine.
Jeg er muslim og det er hele min familie men ingen af er os er ikke sådan mega religiøse udover mine bedsteforældre.
Jeg havde en periode hvor jeg var forvirret over hvorfor det var at jeg snakkede med “gud” indtil at jeg faktisk lagde mærke til at det ikke var gud jeg snakkede til men at jeg faktisk bare snakkede fordi at jeg håbede at der var nogen som ville høre på hvad jeg havde og sige uden at komme med kommentarer og uden at dømme mig. Jeg bad også “gud” om at passe på dem jeg elsker. Jeg prøvede at få hjælp til ting i skolen og bare i det hele taget men det var ikke fordi at jeg troede på gud det var bare så jeg havde nogen at snakke med og så jeg fik håb om at der ikke ville ske dem jeg elskede noget.
Jeg ved ikke om det er sådan i dit tilfælde men hvis det ikke er og du er ved at blive religiøs så er det helt okay! Du har dine egne meninger og det skal ingen kunne tage fra dig. Der er intet som helst galt i at tro på gud og hvis du e tvangen for hvad folk vil sige så bare husk på at så længe du er glad så skal det nok gå!!
Hilsen en 16 årig pige

  • 16 årig pige, Pige, 16 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

"alene" hør andres fortællinger

Hør sangeren Clara og 15-årige Tiba tale om at have en udenlandsk baggrund og føle sig anderledes.

Religion og kultur Andre der hjælper

Amal Hayat

Hjælp til unge på vej ind og ud af radikalisering
Læs mere

Diskriminationslinjen

Rådgivning i forbindelse med diskrimination
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat