Vrede

Hej pige på 13,

Du er ikke den eneste, der har det sådan…- Jeg snakker desværre egen erfaring.

Det der gjorde det bedre hos mig var, at jeg fik en interesse, der er/var min hobby.

Jeg er begyndt at gå med op i, at jeg spiser sundt og plejer mig selv og mit udseende. Ikke for andres skyld, men for min egen.

Så spurgte jeg mig selv ad: “Hvad er jeg utilfreds med i mit liv?”

Jeg konstanterede så, at skolen stresser mig rigtig meget. Så jeg snakkede med min lærer.
Jeg har også nogle gamle skeletter i skabet fra in barndom ift. min far. Så jeg tog min far under armen med til psykolog. Det har hjulpet, lidt.

Hvis du føler, at din vrede er meget, meget slem og at det ikke er dine intentioner at være ond, så husk dig selv på, at du ikke er et dårligt menneske.

Når vi er meget vrede er det et tegn på, at vi ikke har det godt. Men søg så hjælp eller snak med en, der gør dig tryg. Altså en, som du kan være dig selv omkring. Det kan være din mor eller din fars ven – I dont know?

Fint du skriver herind

Dbh. Pige på 16