Brev

Livet efter efterskole…

Hej

Jeg er en dreng på 17 år (snart 18)

så jeg ved ikke helt om børnetelefonen er det rigtige sted at skrive mere,

men jeg gjorde det da jeg var mindre

og fik hjælp der så nu bliver det her.

Så jeg stoppede på efterskole her i sommerferien,

og var, som de fleste vildt ked af at stoppe.

Siden da er det bare fortsat ned ad bakke

ihvertfald for mit humør.

Jeg føler mine relationer på gymnasiet ikke rigtig er reele,

jeg kan godt få venner og er god med at snakke med folk,

så det er ikke det der er problemet.

Men jeg føler bare at det er sådan en downgrade.

Jeg kan også “kun” lave noget med mine venner 3 gange om ugen-agtig,

og når jeg er sammen med dem er det fint.

Men de andre dage føler jeg mig bare vildt ensom,

det er fint at snakke med min familie,

men det er bare så stille og ensomt i forhold til efterskolen.

Alle mind

Desuden er jeg heller ikke rigtig kommet over min ex.

Vi endte det nemlig samme dag som efterskolen stoppede

så når jeg tænker på hende tænker jeg på efterskolen og omvendt.

Især fordi at hun går på samme efterskole,

så jeg kan se hende næsten hver gang efterskole lægger billeder ud.

Og jeg ender med at tænke på hende konstant,

og det er 4 måneder så jeg ved godt at jeg lidt burde move on,

men vi snakker lidt stadig sammen,

så hun er stadig i min hverdag på den måde.

Så er der nogle der har nogle erfaringer

eller gode råd til det her.

Og bliver efterskolesavn bedre med tiden?

Nu føler jeg også bare at det hele er lidt meningsløst

hvis jeg hverken er sammen med mine venner 24/7

eller har en kæreste

(Altså sådan en man altid kan ringe tid)

Det er bare altsammen lidt meget

og jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal gøre mere

Kh den triste ex-efterskoledreng

Dreng, 17 år
Svar fra andre

Børn

Kære triste ex- efterskoledreng
Forstår virkelig godt hvordan du har det det med at savne efterskolen kender jeg virkelig godt til det gør jeg også selv for det var jo det bedste år men for mig er det blevet bedere med tiden det var også en stor omvending for mig da jeg stoppet for nu havde man boet et år med sine rigtig gode venner og en masse unge på ens egen aldre og det var så fedt så det savner man forstår også det med kæresten et breakup er rigtig hårdt og da i så stoppet det på stortude dag gjorde det nok lidt ekstra hårdt for i var nok begge kede af det i forvejen og et breakup oveni var bare hårdt for dig jeg vil sige at jeg synes det er rigtig fint i stadig kan sammen det kan jeg ikke selv med min efterskole k han er helt ude af mit liv havde en veninde som ligesom dug sluttet forholdet med hendes kæreste på stor tude dag hvor hun stoppet og han tog et år mere prøv bare at give det tid det var det som hjalp mig

  • H, Pige, 21 år

Jeg stoppede på efterskole for lidt over to år siden, og jeg genkender 100% det du skriver. Det er noget af en omvæltning at gå fra efterskole til gymnasiet af mange årsager. Det føltes lidt som om alle de nye relationer jeg fik til folk fra gymnasiet var overfladiske og ikke ægte.
Man sammenligner nok gymnasiet med efterskolen lidt for meget. Det er to meget forskellige ting, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting.

For mig var 1.g svær at komme igennem, af samme grund som du skriver. Jeg havde også lige slået op med min efterskole kæreste, og det var svært at føle sig så alene i hverdagen. For mig blev det bedre med tiden, og hen mod slutningen af 1.g begyndte jeg virkelig at føle mig hjemme i min klasse. 2.g var et af de bedste år i mit liv. Det var helt sikkert pga. dem omkring mig.
Mit bedste råd er at give det tid, for man skal lige vende sig ordentligt til rytmen. Og så hold kontakten til efterskolevennerne.
Hilsen en 3.g’er der stadig er meget tæt med efterskolevennerne

  • 3.g’er, Pige, 19 år

Jeg kan desværre ikke give dig nogle gode råd da jeg lidt står i den samme situation. Jeg har det på præcist samme måde minus det med kæresten. Jeg synes det er mega svært at gå fra at være sammen med nogle virkelig gode venner hver dag, til at gå på gymnasiet hvor man er meget alene, og ikke danner relationer lige så hurtigt.

Du skal vide du ikke er alene. Jeg har lige selv skrevet et brev herinde omkring hård start på hun, så føler 100% me dig.

  • Anonym, Pige, 17 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Andre der Hjælper

Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.

Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.

Fandt du ikke den hjælp, du søgte efter? Her er en liste over andre, der også har rådgivning for børn og unge.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat