Jeg har gennemført opskriften på total forsvinding fra virkeligheden

Det hele startede da jeg gik nulte og første.

Jeg havde en elendig skolegang

og efter et års tid

begyndte jeg at trække mig effektivt ind i mig selv:

I både timer og frikvarterer trak jeg mig ind i en drømmeverden

der langsomt begyndte at fylde ALT for meget!

Til sidst blev jeg nærmest afhængig af det

og begyndte at drømme derhjemme.

Selv da jeg flyttede skole og fik det bedre blev jeg ved.

Nu går jeg i syvende

og har stadig ikke fået revet mig løs fra min drømmeverden.

Mine forældre ved godt at jeg gør det

men man kan ikke se det på mig o

g de kan ikke styre mine tanker så de kan ikke hjælpe.

I skolen går det udmærket med at blive i virkeligheden

men når jeg kommer hjem og er for træt til at lave noget

der kræver al for meget energi glider jeg væk.

Ja, jeg kan styre det, men så alligevel ikke – jeg er “afhængig”.

Desuden er jeg enebarn

så der er ingen at (hvordan man end beskæftiger sig med søskende) med.

Hvis nogen har ideer til hvordan jeg kan distrahere mig selv fra at “forsvinde”

så skriv endelig!