Forvirret over teenager årene
Hej.
Jeg er en pige på 12 år som går i 6 klasse.
Jeg er ret forvirret men håber jeg kan få svar…
Hvorfor skal man allerede blive så “voksen”
Alt det med følelser
Kærester/flirts/forelskelse osv…
Venindedrama
Man skal finde sin “plads” i klassen…
Falske smil, falske glade følelser…
Jeg prøver heletiden at bilde mig selv ind at jeg er glad hele tiden,
men det er jeg ikke… jeg er tit ked af det.
Alt går bare så hurtigt.
Jeg har en meget fin “plads” i klassen,
lidt hende der altid bliver snakket til,
og hende der altid har nogen at være sammen med…
Hende alle opfatte som en der bare altid er glad.
Veninderne der tit bliver sure på en fordi man laver en fejl…
Underlige glade følelser omkring denne ene dreng.
Hvorfor kan jeg ikke bare nyde min sidste par måneder af min barndom?!
Vi er allerede teenagere alle sammen, og drikker energidrik,
tager på maccen og går i byen og spiller seje der…
Ja det er mega hyggeligt og jeg elsker at gå i min klasse,
men det er fandme også svært! Hvem kan man stole på?
Hvem ender man at være sammen med når vi bliver ældre?
Hvem kan man sige alle sine hemmeligheder til uden de bliver sagt det videre?
Jeg ved det snart ikke mere!
Der bliver snakket bag ens ryg konstant,
folk lads som om de kan lide dig men inderstinde kan de ikke….
Hvorfor skal alt være så indviklet?..
Og hvorfor er det lige præcis denne ene dreng der kan gøre mig glad
bare med det mindste opmærksomhed fra ham?…
Hvem er man sammen med, og hvem leger man med?
Og er man overhovedet blevet for stor til at lege?
Er det bare sådan det er?
Skal alt bare handle om drenge, kærester, flirts, forelskelse og telefoner?
Andre der Hjælper
Der findes også andre steder, hvor du kan få rådgivning og hjælp.
Måske har du brug for at tale med en ekspert, der ved rigtig meget om lige præcis dét, du tumler med.
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her