Barmhjertighed eller nedladende
Hej folkens,
Det er egentlig ikke mig, der bliver “mobbet/drillet”,
men en fra min klasse.
Hun har ikke nogle venner fra klassen og ingen gider at snakke med hende.
Sådan har det været alle de år jeg har gået i klasse med hende
og jeg har i løbet af årene prøvet at tale med hende.
Dels fordi jeg gerne vil styrke mit sociale netværk,
dels fordi jeg ikke vil have hende til at være alene.
I løbet af de (efterhånden mange) samtaler med hende
har jeg fundet ud af at vores personligheder ikke passer sammen:
hun slacker, pjækker og nasser af andres arbejde.
Det er her problemet opstår:
Jeg kan ikke lide hende, men vil ikke have at hun føler sig alene.
Føler at det er narcissistisk og nedladende af mig at hjælpe/tale med hende,
når jeg nu ved at jeg ikke kan lide hende.
Samtidigt ved jeg bare at det er nederen at være alene og at det er nice at få hjælp.
Så det egentlige spørgsmål er vel:
Skal jeg hjælpe hende vel vidende at jeg ikke kan lide hende?
Børn
Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her