Brev

Mobning

Hej jeg har en lillesøster på 10 år som går i 5.klasse på en lille skole.

hun har næsten ingen venner og bliver holdt meget udenfor.

Pigerne i min lillesøsters klasse har holdt en pyjamas party hvor min lillesøster var den eneste der ikke var inviteret med så deres forældre ved godt at min lillesøster bliver holdt udenfor og de er ligeglad.

både i skolen og fritiden bliver hun holdt udenfor. Hun har det meget svært social og fagligt.

Hun ville gerne flytte skole men det er svært at finde en god skole til hende hvor de kan hjælpe hende med det sociale og fagligt. Har i en god forslag til at mig og mine forældre kan hjælpe hende.

Hilsen hendes storsøster.

Pige, 12 år
Svar fra andre

Børn

Jeg synes i skal prøve at blive ved med at lede efter en ny skole. Det lyder ikke til, at din søster har det så godt på skolen, så det ville nok være bedst hvis i fandt en ny en til hende. Så kunne hun også få en frisk start, og forhåbentlig finde nogen meget sødere klassekammerater, som gider at være venner med hende.

Ellers kan i jo altid tale med hendes lærere om det, så de kan holde en snak om at det er vigtigt at alle er med i fællesskabet i klassen eller sådan noget. Måske får det nogle af pigerne til at tænke på, at det de gør, er forkert, og de selvfølgelig ikke burde holde nogen udenfor. Men jeg er ikke sikker på, hvad for nogle typer pigerne i din søsters klasse er, så jeg ved ikke, om det lige er tilfældet. Derfor synes jeg nok, det er bedst, hvis i flytter skole.

Jeg har også flyttet skole en gang før. Jeg havde heller ikke så mange venner, og det var for det meste bare min bror jeg gik rundt sammen med. Men så flyttede jeg til en ny skole, og der begyndte jeg heldigvis at få mange venner, da jeg stoppede med at klynge mig så meget til min bror og faktisk tog mig sammen til at tale sammen med de andre piger i min klasse.

Det er altid godt at starte på en ny.

  • Rose, Pige, 14 år

Kære pige på 12 år
Jeg er rigtig ked af at høre hvordan din lillesøster bliver behandlet, men så er det godt at hun har en mega god storesøster og forældre som dig og din forældre er. Så vidt jeg kan læse på dit brev, bliver din lillesøster faktisk udsat for mobning(Og ALLE har ret til en mobbe fri liv). Har dine forældre(eller dig) prøvet at snakke med din lillesøster lærer om det? Det kunne hjælpe klassen, med ikke at holde nogen udenfor. Hvis ikke skolen gør noget ved det, kan i faktisk klage(du kan evt. læse mere om det på BørneTelefonens hjemmeside.(som du nok er på ligge nu)

Håber meget mit brev kunne hjælpe dig, til at din lillesøster ikke bliver mobbet mere

  • C, Pige, 12 år

Hej, det er mega sødt du prøver at hjælpe hende! Synes i skal finde en ny skole til hende, jo hurtigere, jo bedre. Lyder som om hun har været uheldig med sin klasse, for det er ikke normalt at blive holdt udenfor på den måde!

  • Hjælperen, Pige, 14 år

Det er ikke længere muligt at give råd til dette brev. Vil du hjælpe andre børn, så klik her

Få flere gode råd om hvordan man kan stoppe mobning

Bliver du mobbet, holdt uden for, kaldt øgenavne, drillet, ignoreret eller bliver du måske skubbet eller slået? Lige meget hvad skal det stoppes, for ingen mennesker skal finde sig i mobning.

Mobning forgår også på sociale medier. Det kaldes cybermobning, digital mobning eller internet mobning. Net-mobning kan have store konsekvenser, fordi det kan være svært at slette igen og det kan betyde, at den der mobbes, aldrig får en pause fra mobberiet.

Måske man kunne tro, at mobning kun forgår mellem mobberen og mobbeofferet, men faktisk er mobning ofte et resultat af en dårlig kultur i klassen. Mobning er hele klassens problem. Vidste du at din skole også skal have en antimobbestrategi? Og hvis du fortæller skolen, at du bliver mobbet, er det deres pligt at hjælpe dig.

Hvis du selv eller en du kender bliver mobbet, så kig på siden her og få hjælp til hvad man kan gøre for at stoppe mobning. Du kan se film, læse andre børns breve og BørneTelefonen svar eller du kan se, hvordan du klager til din skole.

Guide
Bliver du mobbet? Har skolen ikke hjulpet? Så har du ret til at klage. Følg guiden og se hvilke muligheder du har.

Trin-for-trin hjælp

Alene og udenfor? Få flere råd om ensomhed

Alle kan føle sig ensomme engang i mellem. Men hvis følelsen fylder meget i dit liv, er det vigtigt, der bliver gjort noget ved det.

Følelsen af ensomhed er aldrig din egen skyld, men der er heldigvis mange ting, du kan gøre selv. Læs mere om hvad ensomhed er, hvordan andre børn oplever det og få en masse råd!

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat